Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

55 — af Pølse, Flæsk, Fisk o. s. v. 01 bruges i mange Hus- holdninger mindre, end man skulde vente, i nogle aldeles ikke; de Arbeidere, som have 01 (foruden Brændevin) til eget Forbrng frit fra Arbeidsherren, nyde det naturligvis altid til den tørre Kost, enkelte af de andre derimod ikke. Hovedmaaltiderne ere for Mandens Vedkommende tre: et midt paa Formiddagen, Middagsmaaltidet, og igjen et midt paa Eftermiddagen; om Morgenen drikker lian sin Kaffe, inden han gaar paa Arbeide, men hertil nydes der i Reglen kun lidt, ligesom det sidste Maaltid om Aftenen heller ikke pleier at være stort. B e klædning s gj en s tande er den Udgiftspost, hvor- med Arbeiderne have vist sig at være mindst paa det Rene. Meget almindelig undervurdere de Størrelsen af den, under Henvisning til at «Klæder er noget, de aldeles ikke have havt Raad til at anskaffe», og blive overraskede, naar man ved at lede dem nærmere ind paa Sagen faar frem, at Edgiften dog ikke har været helt forsvindende. I Øine faldende ere de store Spring og Uregelmæssigheder, der her fremtræde, idet Minimum er 15 Kr. og Maximum 150 Kr. Men dette er ikke særegent for mit Materiale, tbi i 1872 viste Provinskjøbstæderne paa denne Post et * Minimum af 30 Kr. og et Maximum af 200 Kr. Aar- sagerne til disse Spring ere ikke vanskelige at paavise. Det er jo en Udgift, som i denne Samfundsklasse maa have Tendens til at variere stærkt fra det ene Aar til det andet, som Følge af at de større Bekostninger vende uregelmæssig og sjelden tilbage. Navnlig er det for- bausende, hvor længe Arbeidsmændene kunne have deres Stadstøi og Skotøi, uden at behøve Erstatning. Men denne Udgifts naturlige Tendens til at variere forøges endnu mere derved, at det er en Post, hvorpaa det strax mærkes,