Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

et Underskud have blandt 5 et Underskud Altsaa har i Se vi foreløbig bort de 4 andre fra 35 — 60 have 3 Endelig Naar vi nu spørge, hvorledes Indtægt og Udgift have stillet sig til hinanden i 1 879, saa synes Svaret at bekræfte det Resultat, hvortil vi tidligere kom ved at sammenstille Arbeidslønnen og Efterspørgselen efter Arbeide med Prisen paa Livsfornødenheder, nemlig at Aaret maatte betragtes som nogenlunde gunstigt for de fleste industrielle Arbeidere, mindre gunstigt derimod for Arbeidsmænd, og blandt disse især for dem, der ikke have fast Arbeide. Af 12 industrielle Arbeidere finde vi saa- ledes, at 1 har havt et lille Overskud, for 6 har der været Balance, medens 5 have havt Underskud, men af disse er det endda et Spørgsmaal, om Underskudet for den ene (Nr. 10) bør medregnes i dets fulde Omfang, da det er fremkommet ved en extraordinær stor Udgift til Beklæd- ningsgjenstande, som for endel strax blev dækket af det foregaaende Aars Overskud, denne, bliver Underskudet for Af de 5 faste Arbeidsmænd 20—40 Kr., 2 vise Balance, beidsmænd uden fast Arbeide de 4 30—100 Kr., og kun 1 viser Balance. Hele 12 af 22 havt Underskud. kaldes godt, er det dog langt bedre end det, som de tid- ligere omtalte 23 kjøbenhavnske Arbejderfamilier udviste i 1872. Her var der vel i 5 Tilfælde et lille Overskud, hvorved dog maa bemærkes, at den opgivne Udgift kun refererede sig til de fire Hovedposter: Husleie, Føde (Brændsel), Klæder, Tobak og Brændevin; men Resten (18) havde Underskud, og dette var kun i 4 Tilfælde under 120 Kr., i 8 Tilfælde endog mellem 210 og 392 Kr. (!). Vil man skaffe sig et Indblik i Arbeidemes øko- nomiske Stilling, kan man jo imidlertid ikke holde sig fra Kr. paa Ar- paa det Kan end Resultatet ikke