Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

63 til Status for et enkelt Aar; man maa kjende den i sin Helhed, maa vide, om der er Formue eller Gjæld. Det var jo saaledes muligt, at der fra tidligere Åar kunde være Overskud, som dækkede Underskudet fra 1879. Kaste vi nu et Blik paa Tabel II, viser det sig, at Underskudet kun i to Tilfælde er bleven dækket, i det ene (Nr. 6) helt, i det andet (Nr. 10) delvis; men paa den anden Side fremtræder der gamle Gjældsposter hos 4 Arbeidere, for hvem 1879 sluttede med Balance. I det Hele have 13 af de 22 Ar- beidere Gjæld, thi Nr. 17 og 20 kunne ikke medregnes, da de begge ere Huseiere, der derigjennem eie langt mere end deres flydende Gjæld beløber sig til. Af disse 13 have 9 en Gjæld paa 20—100 Kr., 3 paa 135 — 155 Kr., 1 paa 400 Kr. Af de øvrige 9, som ikke ere gjældbundne, ere 4 Huseiere, der i deres Huse have staaende en Kapital paa 400—2000 Kr.; 1 har et Par Hundrede Kr. i Spare- kassen1); 3 have, bortset fra deres Indbo, hverken Formue eller Gjæld. Hvad er Aarsagen til Gjælden? Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal kommer man ind paa et usikkert Terrain, men enkelte Momenter lade sig dog antyde. Det ligger nærmest at se hen til de forudgaaende for For- retningslivet daarlige Åar. Navnlig maatte man da vente at finde Virkningen af disse stærkest fremtrædende hos de ikke faste Arbeidsmænd, som jo lide først og tungest under en formindsket Efterspørgsel efter Arbeidskraft. Her viser sig imidlertid det mærkelige Forhold, at disses Gjæld næsten gjennemgaaende stammer fra Underskudet i 1879; 1) Der er desforuden mange, som have Smaabeløb i Arbeiderspare- kasseri (ugenlige Indskud), men hvor Pengene kun samles, for at være paa rede Haand ved de i Aarets Løb indtrædende større Udbetalinger (Husleie).