Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

64 medens der hos flere af de andre Arbejdere er Gjæld fra tidligere Tid, er dette saa godt som ikke Tilfælde her. Trykket, som de foregaaende Aar utvivlsomt har lagt paa dem, maa altsaa være bleven baaret enten ved Hjælp af et Overskud fra de gode Aar i Halvfjerdserne eller ved en gradvis Forringelse af Levefoden, hvilket sidste er det sandsynligste, naar man ser hen til, hvor tarvelig den i flere Henseender viste sig at være for denne Kategori af Arbeidsmænd. Det er da ikke saa forunderligt, at 1879, i hvis første Trediedel de endnu havde stor Vanskelighed ved at faa Arbeide, maatte bringe dem i Gjæld, thi de mere elastiske af deres Udgiftsposter vare nu bragte saa langt ned, som det lod sig gjøre uden store Savn. Under saadanne Forhold ligger det nær at benytte Krediten, saa- længe den strækker til, i Haab om at der snart maa komme bedre Tider. De faste Arbeidsmænd have de daar- lige Aar vel ikke bragt periodisk Arbeidsløshed, men nok formindsket Arbeidsløn. Muligt har det derved fremkaldte Misforhold mellem Indtægt og Pris paa Lisvfornødenheder, som især gjorde sig gjældende i 1877 og 1878, bidraget til at bringe nogle af dem i Gjæld, men der er i alle Til- fælde mindre Undskyldning for dem end for de løse Ar- beidsmænd, paa hvem der hvilede et langt haardere Tryk. For de fleste af de industrielle Arbeidere, fra hvilke der her findes Opgivelser, kan dette Aarsagsmoment derimod ikke gjøres gjældende, da deres Arbeidsløn ikke er falden meget fra de gode Aar. Her er det snarere Luxus paa enkelte Udgiftsposter, der har fremkaldt Gjælden. Som medvirkende Aarsager kan endvidere nævnes: tidligere let- sindig Vandel af Manden (Nr. 2, 3, 11 og 16); meget sygelig Kone (Nr. 13); uøkonomisk Kone (Nr. 5); hvortil i et Par Tilfælde kommer stor Børneflok.