Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

43 Forhandlinger blev den nedsat til 3/s. Grunden hertil var den, at man forat skaffe Kreditforenings-Obliga- tionerne Tillid og Afsætning blandt Kapitalisterne an- saae det for nødvendigt at tilstaae Kreditforeningerne den Begunstigelse, at Umyndiges og offentlige Stifteisers Midler maatte anbringes i de af dem udstedte Obliga- tioner, ligesom en saadan Begrændsning af Laanene overhovedet formentes at maatte styrke Kreditforenin- gernes Soliditet. Dette Sidste syntes navnlig aldeles utvivlsomt, og da det gjaldt om hos os at indføre den nye hidtil ukjendte Kreditforenings-Institution, var det sikkert klogt og rigtigt at begynde med stor Forsigtig- hed; men Spørgsmaalet er rigtignok nu snarere det, om Kreditforeningerne med denne Begrændsning i deres Virksomhed (endsige naar Begrændsningen drages endnu snevrere) yde Produktionen den Støtte, som de burde og kunde, og dernæst om der er rimelig og fornuftig Grund til at tvinge Grundejerne til netop overfor de med størst Risiko forbundne Laan at bevare den gamle risikable Laaneform: Enkeltmands Enkeltlaan af Enkelt- mand og derved paa den anden Side at forbyde Kapi- talisterne netop, hvor Faren for Tab er størst, at be- nytte Kollektivlaanenes sikre Form. Med andre Ord er Spørgsmaalet nu det, om Kreditforenings-Institutionen ikke i større Omfang end hidli I kan og derfor ogsaa bør støtte den sunde og ifølge Samfundsforholdenes Udvikling hos os uundværlige Realkredit ved at ud- strække sine Kollektiv-Laan saa langt, som tilbørlig Forsigtighed og Sikkerhed tillader. Det vilde dog være meget mærkeligt, om Lovgiv- ningen f. Ex. kun vikle tillade Dannelsen af indbyrdes Brandforsikrings-Selskaber med den Begrændsning, at særligt brandfarlige Ejendomme ikke maatte optages, navnlig naar saadanne Ejendomme derved helt blev udelukket fra overhovedet at kunne forsikres. Som