Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

44 allerede ovenfor fremhævet maa det tvertimod ansees for en Samfunds-Opgave i størst muligt Omfang at aabne Adgang til Forsikring af enhver forretnings- mæssig Risiko, og at virke hen til, at Enhver saa vidt muligt søger at forsikre sig imod Tab og Skade, være sig paa Liv, Sundhed eller Ejendom. Jo mere nær- liggende Udsigten til Tab og Skade er, og jo mere ødelæggende den i saa Fald vil være for Paagjældende, desto større bør Opfordringen være til at søge Tabet og Skaden dækket ved Forsikring, og desto mere maa det erkjendes at være i hele Samfundets Interesse, at den Enkelte søger og opnaaer saadan Forsikring, fordi Samfunds-Produktionen lettes og fremmes, naar den Enkelte kan arbejde i Ro og uden Ængstelse for ind- trædende Ulykker. Spørgsmaalet er altsaa blot dette: er Prioritets-Laan udover hvad der kan opnaaes af offentlige Midler og af de nu bestaaende Kreditfor- eninger en legitim Forretning, der bor støttes i Sam- funds-Produktionens Interesse, eller er den en Aager- Forretning, der bør søges undertrykt og hæmmet. For de industrielle Ejendommes Vedkommende ei- der nu ingen Tvivl om, hvorledes dette Spørgsmaal skal besvares. De ere saa godt som aldeles udelukkede fra Laan af offentlige Midler eller af de bestaaende Kreditforeninger. Hvis man altsaa ikke vil opstille den Fordring til vore Industridrivende, at de selv skulle eje hele den til deres industrielle Anlæg og Drift fornødne Kapital, saa maa det erkjendes for en aldeles legitim Forretning, at de optage og at Kapitalister yde dem Laan i deres Ejendomme. Hvorfor skal da den med saadanne Laan forbundne Risiko være udelukket fra Forsikring? Hvorfor skal de Industridrivende være henvist til Enkeltmands Enkeltlaan af Enkeltmand, der som paavist altid maa være dyrere end rationelt be- grundet, og tilmed ere løse og opsigelige, saaat de med-