Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

60 For det Første er det klart, at der paa denne Maade vil tilflyde Reservefondet saa forholdsvis betyde- lige Beløb, ht det næsten er utænkeligt, at de lidte Tab blot et enkelt Aar skulde overstige dets Aars- indtægt, end sige at saadant skulde gjentages i en Aarrække. Nu er i flere af vore Kreditforeninger den aarlige Ydelse ansat til 4’/2 pCt., naar Renten er 4 pCt. Anslaaes deraf c. Vio pCt. at, medgaae til Administra- tions-Udgifter, vil Reservefondet og Amortisationefondet faae c. 4/io pCt.. der vil stige efterhaanden som Laanene afdrages. Henlægges hele dette Beløb til Reservefondet tilligemed dettes egne Renter, vil dette saaledes af sin Aarsindtægt kunne dække et aarligt Tab af c. 7a pCt. af Hovedstolen. Hvis man gaaer ud fra, at Laa- nene udgjorde 4/s af Panternes virkelige Salgs-Værdi, hvoraf da i hvert Fald Halvdelen, altsaa indtil % af Panternes Værdi maa antages ingen Risiko eller Tab at medføre, saa vil Reservefonds-Indtægten aarligt kunne dække et Tab svarende til I pCt. af den Del af samt- lige Laan, der overhovedet kan antages at medføre nogen Udsigt til Tab. Men det er klart, at naar den private Forretning med sekundære Enkelllaan næstefter Kreditforeningslaanene nu i en lang Aarrække har kunnet trives, saa kan den ikke have medført et Tab, der nogensinde har blot nærmet sig til denne Størrelse. Disse private sekundære Enkeltlaan gives som bekjendt i Regien med 5 Aars Uopsigelighed. Et Tab af 1 pCt. aarligt vilde altsaa betyde, at hvert 20de Laan gik helt tabt, eller at der paa hvert 10de Laan blev tabt 50 pCt. af Kapitalen. Selv et langt mindre aarligt Gjennem- snits-Tab vikle hurtigt have gjort hele denne private Laaneforretning umulig. Og det maa betænkes, at Kreditforeningerne ved samlet Laan af samme Størrelse som de nuværende Kreditforeningslaan med Tillæg af et sekundært privat Laan, ville være mindre udsat for