Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

61 Tab end de private sekundære Laangivere nu ere, fordi Ejendommene ere lettere sælgelige med kun et stort fast Laan end med et mindre, fast og el sekundært privat Laan, tilsammen af samme Størrelse. Under en Tvangsauktion er der altsaa større Sandsynlighed for Dækning af et samlet Kreditforeningslaan paa indtil 4/5 af Ejendommens Værdi end for Dækning af et Kredit- foreningslaan paa 3A og et privat Laan paa Vs af Ejendommens Værdi. En Sammensmeltning af Reserve- og Amortisations- fondene vil saaledes sætte Reservefondet istand til af sin Aarsindtægt at dække ethvert indtrædende Tab. Som Følge deraf vil det være unødvendigt at opsamle en saa stor Reservefonds-Kapital, som der nu fordres i de forskjellige Kreditforeninger, nemlig 3—5 pGt., ja endog 8 pCt, af Obligationsgjælden. Et saa stort Re- servefond er aldeles overflødigt, naar der ikke er nogen- somhelst rimelig Anledning til at befrygte, at Reserve- fondets Aarsindtægt endog i flere Aar i træk skal vise sig utilstrækkelig til Dækning af de indtraadte Tab. Reservefondets Maximal-Størrelse maa derfor kunne nedsættes til 2 pCt. (i de store Kreditforeninger vel endnu lavere). Ved et samlet Udlaan som nu af c. 450 Millioner Kroner vilde Reservefondene altsaa kunne sættes til en Maximal-Størrelse af c. 9 Millioner, medens Kreditforeningernes Reservefonds nu udgjøre c. lo Mil- lioner Kr. Det vikle ingenlunde være uden Betydning for Grundejerne, om de kunde faae et Beløb af 6 Mil- lioner disponibelt, medens det nu henligger som en død Kapital. Endelig, og dette turde være Hovedsagen, vil Sam- mensmeltning af Reservefonds og Amortisationsfonds lette en stærkt stigende Skala for Risiko-Præmien, saaledes at dennes Størrelse uden uforholdsmæssig For- dyrelse af Laanene vil kunne ansættes saa højt, at den