Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

62 selv for den niest pessimistiske Betragtning maa yde fuldt tilstrækkelig Dækning for eventuelt indtrædende Tab. Gaaer man ud fra den nugjældende aarlige Ydelse i de Heste Kreditforeninger, nemlig pCt. halvaarlig (Rentefod 4 pCt. p. a.), saa vilde den halvaarlige Ydelse t. Ex. kunne ordnes saaledes i Forhold til Pantesikker- heden: Af den Del af Laanene, der ligger indenfor '/s af Pantets Værdi svares niindst 2.os pCt. mellem Vs og V« — “ — ^,06 - Va og 8/s - __ - 2.4 - s/s Og 7/10 — — — 2.6 - 7/io og 4A - - 2-9 - Af et Laan stort 60.000 Kr. vikle den halvaarlige Ydelse derefter til Exempel være at ansætte til: Kr. Kr. 0. Kr. Kr. 0. 2.03 pCt. af 25.000 = 507. 50, neml. Rente 500, Reservef. 7. 50 2.0« - - 12.500 = 257. 50, 250, 7. 50 2.4 _ . 7.500 = 180. 00, 150, - 30. 00 2.6 _ . 7,500 = 195. 00, 150, - 45. 00 2.8 _ . 7.500 = 210. 00, 150, - 60. 00 el. 274 pCt. af 60.000 = 1350. (X), - 1200, - 150.00 Anslaaes Administrationsudgifterne meget højt til 50 Kr. halvaarligt, vil Resten være 100 Kr. halvaarligt, der tilfalder Reserve- og Amortisationsfondet, som altsaa erhöhter 7» pCt. aarligt af hele Laanet eller hen ved 1 pCt. aarligt af den Del af Laanet, der overhovedet frembyder Udsigt til Tab (foruden Renten af det op- sparede Reservefond). Da den forskjellige Ydelse af Laanenes forskjellige Dele er begrundet i Pantesikker- hedens Forskjellighed eller den forskjellige med Laanet forbundne Risiko, vil Overskudet være at fordele lige- ligt mellem samtlige Laan i Forhold til deres Hoved- stol og altsaa komme de forholdsvis smaa Laan tilgode i samme Forhold som de forholdsvis store. Dette Over-