Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
Fabrikation af Harpir-Talgsokbe.
»Efter Dr. Ure.)
Harpix lader sig vel aldeles danne til Sæbe, men den har
ingen rigtig Consistents, og den kan ikke uden Skade benyttes til
Indsæbning. Blandes derimod Harpix med en vis Portion Talg,
saa erholdes et ganske andet Resultat, idet der indvindes et meget
smukt Produkt af eu saadau Blanding, der er bekjendt under Navn
af guul Harpix-Talgsæbe.
Denne i England meget fabrikerede Sæbe, er særdeles
eonsistent, og let opløselig i Vand, hvorfor den soges i mange
Tilfælde. For at tilberede den, begyndes Fabrikationen af Talg-
sæbe alene paa den bekjendte Maade, og naar den er dannet, til-
sættes 25—50 Procent smuk Harpix, som slaaes i Smaastykker,
for at fremskynde dens Forbindelse med Talgsæben og Luden.
Strax efter denne Tilsætning omrorer en Arbejder, der stiller sig
paa et Brædt over Kjedlen, hele Massen med en Rorespartel, til
Harpixen er oploft og dannet til Sæbe.
Det maa imidlertid bemærkes , at 50 Procent Harpir giver
en stet Qvalitet Sæbe, og sædvanlig tages der 25—33 Procent
Harpix i Forhold tit den Talg, Sæben indeholder.
Sæbelimen erholder en smuk, guul Farve og bliver noget
tyndstydende, men eensformig; Kogningen af Blandingen fordampes
til fuldkommen Mætning, og for at opnaae dette sidste Punkt,
maa Luden endnu have en meget ætsende Smag. Det erkjendes
ogsaa, at Sæbelimen er godt kogt, naar lidt af den er heldt med
en Skee paa en kold Gienstand, og den da næsten øjeblikkelig
faaer en fast Consistents. Man kan endnu mere overbevise sig
om Harpixens fuldkomne Sæbedannelse, naar man vasker Hænderne
med denne afkjolede Masse, og der efter Aftorringen ikke findes
noget Harpirovertræk paa dem.
Naar Sæbelimen er kogt færdig, aftappes Nnderluden og
hiin heldes i en Kjedel, Hvor den smeltes med en Luud af
7—8 Grader Beaums og formes paa famme Maade, som ved
Hvid Sæbe.
Det dannede Skum aftages omhyggeligt, og Sæben Heldes i
Træ- eller Hvidblikforme, hvis Sider og Bunde kunne skilles
fra hinanden, naar Sæben er bleven kold.
Farven paa Harpirfæben forbedres sædvanlig ved Tilsætning
af lidt Palmeolie til Talgen, der dannes til Sæbe, og derefter
stal forvandles tit Harpirsæbe. Dette meddeler ogsaa Harpixsæben
eu behagelig Lugt. Naar denne Sæbe er godt fabrikeret, besidder
den en voxguul Farve, og er lidt gjennemstinnende ved Kanterne,
den opløses hurtig i Vand, og danner en stærk skummende
Opløsning.