Selverhverv

196 men naar den begynder al stige, og der tilseettes niere Luud, an- tager Massen en brunagtig Farve. Der maa nu sees paa, at det Hele bestandig er eeusflydende, og aldrig bliver tykt. Man kjender den rigtige Grad af Tykyed, naar Massen lober i brede Striber fra Spartelen, idet denne dyppes deri og hæves op. Skulde Massen have antaget en for stor Grad af Seighed, saa maa Ilden formindskes, og der tilsættes mere Luud, til Massen er bleven mere flydende. Kjendetegnet paa den rigtige Consistents bestaaer deri, at den liimagtige Masse, naar Spartelen dyppes deri og hæves op, stal lobe i brede, gjennemsigtige Striber derfra. Antager den en brunagtig Farve, saa maa der bestandig lidt efter lidt tilsættes mere Jldlud, Ilden stal ogsaa forstærkes, saa at den ikke bliver for svag, og der maa drages Onisorg for, at Kogningen er jævn, men ikke for stærk. Der tilsættes nu Luud fra Tid til anden, til Sæben er bleven klar. Den kaldes klar, naar den ikke mere stummer i Kjedlen og udviser sin Klarhed ved følgende Prove : 1) Der kommes lidt af Kjedlen paa en Glasplade, og det bemærkes, om det er gjennemsigtigt, og kaster nogle blændende hvide Straaler fra sig; 2) at det, ved at tages fra Glasset, ikke lader sig trække, men loser sig derfra uden Rest. Naar disse Kjendetegn indfinde sig, maa der ikke tilsættes mere Luud, og de indfinde sig sædvanlig efter 8 Tiniers Kogning ved tilbørlig tilsat Luud. Ilden forstærkes nu, saa at Sæben be- gynder at hæve sig, men det maa iagttages, at den ikke stiger over Kjedlen, idet den siaaes med en Norespartel. Hertil horer der Konstgreb og Færdighed, der ikke godt lader sig bestrive. Naar Sæben omtrent er steget i 6 -8 Timer, saa falder den igjen, da ^lden stal gjores svagere. Den synes nu at være færdig, men er endnu betydelig vandholdig, og maa ved Fordanipning stilles ved Vandet. Kogningen fortsættes derfor ved meget svag Hede saa længe, til en udtagen Prove efter Afkjøling har Ud- seende af en god, blod Sæbe, hvorpaa Ilden lidt efter lidt for- mindskes, til den hukkes aldeles. Sæben holder sig langsom kogende i Kjedlen, hvori den bliver staaende til næste Morgen, Hvorpaa den gjores indsprængt, afveies og fyldes i Tonder, der opbevares i Kjælderen. Indsprængringen skeer, idet Sæben blandes med meget fine, Haarne Korn af hvid, haard Sæbe. Har Sæben faaet for megeil Luud, saa viser den sig uklar og belagt med mange hvide Straaler paa Prøveglasset. ' Den har da et blindt Ud- seende, og angriber Tungen stikkende. I dette Tilfælde maa der endnu saa længe tilsættes Olie , til den bar opnaaet fuldkonimen Klarhed.