Selverhverv

230 med l Unze Citronolie, 1 Unje Bergamotolie, | Drachme Rosmarinolie, j Drachme Lavendelolie og 1 Drachme Neroliolie. Voxtoiletsæbe, der efter Clapton er meget fordeelagtig for Huden, som bliver smidig derved, og lider ikke ved Temperatur- forandring. Til 16 Dele Sæbe tilsættes 1—2 Dele Bivor, og dette tilsættes enten tit Fedtet fra forsi af ved Tilberedningen, eller smeltes senere sammen med Sæben. Den kan parfumeres efter Behag, og egner sig ogsaa fortrinlig til Appretur af Mousselin, hvorved Stivelse kan undværes. Sæbe med Stivelsemeel. 40 Pd. Sodaluud af 18 Grader Beaumo, 6—1O Pd. Stivelse og 60 Pd. Fedt (skrabet Talg, Fisketran etc.)/ sammenrores koldt, indtil Sæbedannelse. Denne Sæbe er temmelig hvid, er eensformig paa Snitfladen, og efter længere Tids Forlob i Luften, farves den træbrun. Tjæresæbe. 32 Dele ikke aldeles tør Talgsæbe udblødes i Vandbad, og gjennemarbeides med følgende Blanding: Trætjære, Birketrætjære, Bergamotolie, Citronolie og Benzin, 1 Deel af hver. Den afkjolede Masse skæres i passende Stykker, og torres noget. Svovlsæbe. 14 Dele Talgsæbe smeltes i Vandbad og blandes med 1 Deel Svovlblomme, Hvorpaa Massen formes i passende Stykker. Tann insæbe. Til 14 Dele i Vandbad udblødet Talgsæbe blandes 1 Deel Tannin og saa megen Stivelse, at den lader sig forme i passende Stykker. Glycerinsæbe. 60 Pd. Talgsæbe smeltes sammen med 60 Pd. Cocussæbe og 8 Pd. Glycerin, hvorpaa der efter temme- lig Askjoling bearbejdes 20 Lod Bittermandelolie og 2 Pd. Bergamotolie sammen dermed. Let Skumsæbe. En tre Gange saa bøi som vnd Kjedel sættes i en anden Kjedel, hvori der er ophedet Vand, sonl bringes til at koge. I den indvendige Kjedel kommes 40 Pd. Affald af hvid Sæbe der endnu ikke maa være meget gammel og haard, den bringes til at smelte, idet den tilsættes I Pd. kogende Vand og | Pd. Alkohol. Den indvendige Kjedel har et Laag, der i Midten er forsynet med en lille, rund Aabning. Gjennem denne sidste gaaer der en rund Jernstang ned til Bunden af Kjedlen, idet den conist tilspidset passer i en Metalbøsning, der er fast- loddet paa Bunden og kan drejes omkring. Stangen er ovenover Laaget forsynet med et Haandtag, der tages i, naar Stangen stal dreies. Indeni Kjedlen gaaer der nogle gjennemborede Vinger af tykt Jernblik og af Bredde, som en halv Haand, ud fra Stangen til nærved den indvendige Sideflade af Kjedlen. En af disse Vinger løber tæt ved Bunden, uden dog at berøre den. Med