Selverhverv

238 Bladet, og dette lægges med Undersiden op ester, paa et lille Brædt eller et Mstelaag, for at Bladet, udelt at man selv be- rører det, kan drejes til alle Sider med Lethed. Ved dette Arbeide ildfordres der følgende Sager : en Overkop eller en lille Potte, nogle større og mindre Børste- og Haarpenster og et med Vand fyldt Kar, fiint Gips og forstjellige lange Staaltraade, der ere gjorte bøjelige ved Glødning. Med tii efter Bladet afpasset stor Pensel stryges paa Bagsiden af Bladet et tyndt Lag Gips, der omtrent maa have Sirups Tykkelse. Der maa ikke blandes mere Gipsdeig, end der kan bruges i nogle Minutter, altsaa t. Ex. til et Kirsebærblad omtrent en Theeskee fuld, fordi Deigen stivner meget hurtig, og da ikke mere kan føres bindende paa. Ester nogle Minutters Forløb er det første paaførte Lag allerede stift, og der stryges nu et andet og tykkere paa; dette følges af et tredie og saaledes videre, indtil Afstøbningen har den ønskede Tykkelse, hvilken kun ved meget store Blade, som f. Ex. af Humle, behøver at være | Tomme eller noget derover. Ved dybt adskilte Blade, t. Er. Viiilrankeblade, lægger man ved Paaføringen af Gipsdeigen Staaltraadsstykker fra den midterste Bladaare ud mod Bladspidserne, som paa en Maade giver Afstøbningen en bedre Holdbarhed. Skal Afstøbningen senere ophænges, saa lægges der en Staaltraadsboile paa førend det sidste Gipslag. Hvad der bliver tilbage ved Paaføringen af Gipslagene, maa ikke anvendes med til det næste Lag, men Koppen maa udskylles efter hver Gipsblanding i Karret. En behændig Haand opuaaer snart en saadan Ovelse, at der ikke let vil blive nogen Gipsdeig strøget paa nd over Bladkanterne, thi strax efter Blandingen begynder den chemiske Proces ved Dannelsen af den haarde Masse, og med Hvert Dieblik bliver Deigens Vædfle fastere. Det er derfor flet ikke nødvendigt, at Bladet stal være aldeles jævnt, det kan an- vendes ved de meest bøjede Diinrankeblade, og de kunne afstøbes fuldkontment tilfredsstillende. Tages der istedetfor Vand, Planeer- liim, der indeholder meget Liim, saa erholder Afstøbningen en større Fasthed. Efter Behag kunne disse Afstøbninger ogsaa farves, idet der til det tørre Gips blandes siin pulveriseret Iordfarve deri. Broneeres disse Afstøbninger senere, saa ligne de skuffende sine Metalstøbninger. Saadanne Afstøbninger tage sig meget miukke ud som Væggedeeoration, uaar de heftes paa en forud støbt og tørret Gipsplade, soni gives en anden Farve, end den Bladet har. Saadanne Plader kunne let gives Udseende af Phorphyr, idet der først støbes hvide eller guulagtige Gipsplader, der, efterat de ere fuldkommen udtørrede,' stødes' i ærte- eller nøddestore Stykker og blandes i en anden farvet Gipsdeig. Raar de