ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
257 Tobaksplantens Kultur og Fabrikation af Tobak, Cigarer og Snuustobak. Der adstilles to Hovedsorter af Tobak, der begge kunne dyrkes her. Den saakaldte Bondetobak (Nicotiana rustica) med tykke, læderagtige, runde og afstumpede Blade, hvis Plante har en kraftig, underscetsig Form og bærer sammentrængte Blomsterstilke, og den virginske Tobak (Nicotiana tabacum). Den første har meget større Blade end den sidste og adfliller sig blandt Andet ved Blomsternes Farve, der ved Bondetobak er guulagtig, men ved den virginste rod. Tobaksplanten horer til de eenaarige Bæxter, kun nogle enkelte Sorter cre perenerende, men Godheden af deres Blade bliver stedse ringere. Bladene ere saftige, store og udeelte. Blomsten er klokkeformig eller snarere rorformig og har en sammen- lagt femspaltet Kant, Bægeret er femdeelt, og Froet ligger i en vifteformig Kapsel i Form af talrige, smaa runde Korn. Tobakken lykkes næsten overalt, og den forefindes i Europa endog i den 62de Bredegrad; men, dens Godhed afhænger af Klimaet, Jordbundens Bestaffenhed, Hviden over Havoverfladen, Gjodningen og Kulturell. Der gives ncppc saa mange Frugt- sorter, som Tobaksdyrkerne adskiller Arter, og det characterististe Kjendetegn er næsten altid kun Smagen. Den lykkes bedst i de varme Lande. De fineste Sorter voxe indenfor den 15de og 35te Bredegrad paa den nordlige Halvkugle, hvilken Grændse betegnes ved Philippinerite og Latakia i Syrien. Middeltemperaturen i Egnen maa for en god Tobak aldrig synke under 10 Grader. En for fugtig Bund, der lader Planten styde yppig iveiret, ud- øver en skadelig Indflydelse paa Smagen, der bliver krydderagtig, de narkotiske Bestanddele udvikle sig fortrinlig i svær Bund, og den der tiltrukne Tobak egner sig mindre til Røgtobak, da den let kuller. I en let, sandet, mild og varm Leerbund, paa et solrigt Sted, der er dækket mod kolde Vinde, lykkes den ogsaa Her, og giver endnu ret gode Blade, der dog ikke i Velsmag og Fiinhed i Lugt kan sammenlignes med den vestindiste og asiatiske Tobak. For at gjore Jorden tilbørlig porøs, pleier man at blande den med Sand, Hedejord og Plantegsødning, ligesom den lettere Jord gjøres stærkere ved Gjødning, blandet med Leer. I Amerika plantes Tobakken gjerne af den samme Grund paa frist ompløiet Hede- eller Græsjord. Gjodningen har en ganske væsentlig Indflydelse. J Orienten skattes den Tobak, der er høstet paa Jord, gjodet med Gede- gjødning, fremfor al anden, og Druserne ere saa fine Kjendere, at de ved Tobakkens Røgning kunne angive den Slags Gjødning, Selverhverv. (17)