ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
259 Aldeles modne Blade ere gule, men da man forlanger en morkere Farve til Cigardækbladene, saa aftages de dertil bestemte kort for den fuldkomne Modenhed, og den ønskede Farve frem- bringes ved Fermentation. Paa denne Maade dyrkes Tobakken med smaa Forandringer næsten over hele Jorden. Pfalz i Tydskland, Holland, Ungarn, Grækenland og Tyrkiet ere de Hovedstedcr i Europa, hvor Tobakken især dyrkes. Missiri - Tobak er ffattet hoit paa Grund af sin fine Aroma; under Ravn as Latakia - Tobak forstaaes i Handelen talrige Sorter, der ikke altid nedstamme fra Latakia. Den egentlige Latakia er af temmelig mork Farve. China frem- bringer store Mængder, ligeledes dyrker Manilla og Java ud- mærkede Sorter, medens den Tobak, som det ostindiske Compagni lader dyrke, ligsom Cgylonbladet, staaer i en underordnet Rang. I Afrika, især i det Indre, horer Tobakdyrkning meget hjemme, ligesom den Skik, at roge, og Vogel fortæller, at i en Hytte dos Musgu eller Tubori, er det sædvanligt, at finde 50—60 Pd. Tobak. Australien har forst i den nyere Tid be- gyndt at tiltrække, hvad der bruges, og det synes, at Planten der med Lethed akklimatiseres, uden .at tabe det mindste af dens Fortrin. Amerika, Tobakkens Hjem, staaer ogsaa nu overst i Produktion. De bedste Blade og de fleste Arter komme ogsaa fra de varme, sydlige Stater og fra de vestindiske Oer. Den virginske Tobak, dannende en egen Art, men som ogsaa ved Kultur har frem- bragt utallige Varieteter, er den meest udbredte. Anlæggene ved James River sender deres Frembringelser tit den gamle Verden; det store, tynde, sydlige Blad egner sig især til Snustobak. Ganske fortrinlig er den udmærket fine Tobak fra Maryland, der kun i Godhed kan overgaaes af det store lysegule Obio-Blgd. Fra Kentucky forskriver især Bremer - Fabrikkerne en meget feed, olieagtig og svær Tobak, der ligesom Tobakkerne fra Louisiana, Florida og Alabama fortrinsviis forarbejdes til Skraa- og Snustobak. Varina-Tobakken, der er kjendt over hele Verden, er et syd- amerikansk Barn, og dyrkes i Provindsen af samme Ravn; den stærktbladede Tobak fra Oronoco, ligesom det lysebrune, lette Produkt fra Cumana eller Tobakken fra Laguayra og Curacao kan ikke concurere med hiin. Ligesaalidt den brasilianske Tobak, uagtet den ved sit store Blad og sin Herlige Aroma udviser en bøi Forædling. Det egentlige Tobaksland er dog de vestindiske Oer, og landt dem især Cuba. Her vorer den ædleste Plante, og den (17*)