ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
29 Fabrikation af Poleerpapiir, linstpapur, San-papiir, Glaspapiir, Smcrgelpapiir og PoleerlErred. a) Poleerpapilr kaldes ct Papiir, som er overtrukket med et ru Legeme, og der ved Tilsætning af Boniolie bruges til Politur for Metal, tit Afslibning af Rust, Træ etc. Til For- færdigelsen deraf tages tykt Pakpapiir, eller ogsaa Dyrestind, og det overstryges nogle Gange, efterat det forudgaaende Anstrog er tørret, med ct af de efterfølgende Pulvere, der er udrørt med et Afkog af Liim, son: er tilsat noget Linoliefernis, efter Andre noget Hvideløg og Spiritus. Disse Substantfer ere: pulveriseret Smergel af forffjellig Fiinhed, Pimpesteenspulver af forud udglødet og i Vand afkjolet Pimpesteen, pulveriseret Glas, Pulver af udglødet og i Vand afkjolet Flintesteen, eller bedre af almindelig pulveriseret Flintesteen. Ved finere og grovere Sigter ordnes Pulverne i forskjellig Fiinhed. For at give Papiret Farve, tilsættes der noget Okker, Engelsk- rodt eller Kjonrøg. Efter fuldkommen Tørring lader man Papiret gaae igjennem et Par Valtfer, eller presser det i Mangel deraf. Poleerpapiret bar den Ulempe, at det let brækker, at det efter kort Brug ikke kan benyttes mere, og dette er netop Tilfældet, naar det er bedst til Polering, fordi be grovere Korn ere faldne af. Denne Feil kan omgaaes ved at allvende grovt Bomuldstøi istebet- for Papiir. Det bedste Tøi dertil er omtrent £ Alen bredt, af eensfornlig Vævning, ikke altfor grovt og saa lidt som muligt appreteret. Tøiet spændes i en Ramme, mættes med Heed Liim og udspændes eller stramnles derpaa saaledes, at det omtrent til- tager 4 Tontiner i Bredden. Den dertil anvendende Liim til- beredes saaledes: 2 Pd. god Liim udboldnes i Vand og opløses ialt i 9 Potter varmt Vand, tilsættes endnu 2 Potter Vand, som forud er kogt med en Blanding af 12 Lod godt Hvedemeel og 2—4 Lod Alun, der koges langsomt og heldes gjennem en Sigte. Paa det tørrede, endnu i Rammen udspendte Tøi, der er bleven stift af Limen, stryges et andet stærkere Lag Liim, der tildannes, ved at 4 Pd. Liim" opløses i 3 Potter hedt Vand, tilsættes i Pot af den første Liim, sanit 2 Lod arabisk Gummi og 2 Lod Tragant Gummi. Medens det andet Lag endnu er fugtigt, sigtes Glas, Sand, Smergel, Pimpesteen eller Flintesteen saa eensformigt som muligt derover, hvorpaa det tørres og afbørstes, for at be løst sibbenbe Dele kunne fjernes. Derpaa stryges endnu et Lag af ben stærke Liim berover, som ogsaa oversigtes med Pulver, og berefter tørres Tøiet, tages af Rannnen og skjæres i eens støre Stykker som { Ark Papiir. b) For at erholde de allerfineste Sorter Smergelpapiir tit Polering udføres Arbeidet i England paa følgende Maabe: I et tæt Værelse overstryges Papiirark meb Liimvand og ophænges fra