Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
349
eller, hvis dette ikke haves, da med et Udkog af Rødder af den blaa
Marklupin, der heldes hedt over Blandingen, hvorved den op-
varmes og gaaer hurtig i Gjeering. Efter 8 Dages Forløb om-
stikkes Bunken, og dette gjentages endnu nogle Dage, for at
Luften kan indvirke derpaa. Efter 6—8 Ugers Forløb er denne
saaledcs tilberedte Gjødning færdig. Denne Blanding besidder
nemlig i sin chemiske Virkning den Kraft, at kunne danne
Salpeter, at trække Ammoniak og Qvælstof til sig af Luften, og
at fastholde det, indtil den anvendes. Vil man senere endnu til-
sætte denne Gjødning noget Bcenmeel og Lupinskraa, overhelde
den med Gjødningevand eller det nævnte lidkog, og derved atter
lade den komme i Gjæring, saa bliver den endnu kraftigere, og
Har i stn Virkning viist sig fordeelagtigere end den ægte Guano.
Kalk og Aske maa aldeles ikke benyttes dertil.
Farvning af Filthatte.
1) At farve Filthatte kastaniebrune. Til hver Hat
opløses { Lod Alun i kogende Vand, og Hatten lægges saa længe
deri, til den er fuldkommen mættet med Oplosningen; den optage
og til Opløsningen tilsættes for hver Hat | Lod Sandeltræpulver,
1| Lod Krap og | Lod Fustiktræ. Efterat Farvevædsken er kogt
i | Time, afkjøles den til 40 Grader Reaumur, Hattene
kommes deri, og det ophedes lidt efter lidt til Kogning. De
bearbejdes deri og optages, naar de bave erholdt den ønskede
Nuance. Vil man have Farven mørkere, saa tilsættes noget
Zernvitriol til Vædsten. Tages der istedetfor Sandeltræ
ammoniakalst Cochenille, saa bliver Farven livligere. I dette
Tilfælde tilsættes der endnu | Lod Curcuma for Hver Hat.
2) At farve Filthatte ved Hjælp af Imitations-
farver. Hertil kan der kun bruges Hatte af graa Kaniner, der
tilsættes I Lod Harehaar, for at gjore dem kraftigere. De Paa
Stampen valkede Hatte tørres, carreres og udblødes i varmt Vand,
udrulles og beitses nied Tinopløsning, chrolnsuur Kali og Kobber-
vitriol, koges svagt i 1 Time, udrulles og koges i f Time i et
friskt Bad, der alt eftersom det er nødvendigt, tilsættes Afkogning
af Guultræ eller Orseille. Efter Farvningen valkes der igjen.
Mørkere Farver opnaaes ved Tilsætning af Graphit eller Beenfort.
Ved Variation i denne Behandlingsmaade kan der opnaaes de
forskjelligste Nuancer.