ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
349 eller, hvis dette ikke haves, da med et Udkog af Rødder af den blaa Marklupin, der heldes hedt over Blandingen, hvorved den op- varmes og gaaer hurtig i Gjeering. Efter 8 Dages Forløb om- stikkes Bunken, og dette gjentages endnu nogle Dage, for at Luften kan indvirke derpaa. Efter 6—8 Ugers Forløb er denne saaledcs tilberedte Gjødning færdig. Denne Blanding besidder nemlig i sin chemiske Virkning den Kraft, at kunne danne Salpeter, at trække Ammoniak og Qvælstof til sig af Luften, og at fastholde det, indtil den anvendes. Vil man senere endnu til- sætte denne Gjødning noget Bcenmeel og Lupinskraa, overhelde den med Gjødningevand eller det nævnte lidkog, og derved atter lade den komme i Gjæring, saa bliver den endnu kraftigere, og Har i stn Virkning viist sig fordeelagtigere end den ægte Guano. Kalk og Aske maa aldeles ikke benyttes dertil. Farvning af Filthatte. 1) At farve Filthatte kastaniebrune. Til hver Hat opløses { Lod Alun i kogende Vand, og Hatten lægges saa længe deri, til den er fuldkommen mættet med Oplosningen; den optage og til Opløsningen tilsættes for hver Hat | Lod Sandeltræpulver, 1| Lod Krap og | Lod Fustiktræ. Efterat Farvevædsken er kogt i | Time, afkjøles den til 40 Grader Reaumur, Hattene kommes deri, og det ophedes lidt efter lidt til Kogning. De bearbejdes deri og optages, naar de bave erholdt den ønskede Nuance. Vil man have Farven mørkere, saa tilsættes noget Zernvitriol til Vædsten. Tages der istedetfor Sandeltræ ammoniakalst Cochenille, saa bliver Farven livligere. I dette Tilfælde tilsættes der endnu | Lod Curcuma for Hver Hat. 2) At farve Filthatte ved Hjælp af Imitations- farver. Hertil kan der kun bruges Hatte af graa Kaniner, der tilsættes I Lod Harehaar, for at gjore dem kraftigere. De Paa Stampen valkede Hatte tørres, carreres og udblødes i varmt Vand, udrulles og beitses nied Tinopløsning, chrolnsuur Kali og Kobber- vitriol, koges svagt i 1 Time, udrulles og koges i f Time i et friskt Bad, der alt eftersom det er nødvendigt, tilsættes Afkogning af Guultræ eller Orseille. Efter Farvningen valkes der igjen. Mørkere Farver opnaaes ved Tilsætning af Graphit eller Beenfort. Ved Variation i denne Behandlingsmaade kan der opnaaes de forskjelligste Nuancer.