Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
363
raaddent Kjod, ligesom alle Affald af Hunde-, Katte og Svine-
skind undgaaes, fordi Limen ved disse altfor fede Stoffer ikke ind-
vinder nogen Consistents, eller er i alle Tilfælde et mindre godt
Bindemiddel, og fordærves lettere, end naar kun aldeles rene
Substantser anvendes. Affald, som Liimfabrikanten erholder fra
Hvidgarverierne ere allerede rensede, og om de endog ikke
give faa megen Liim, som andre Raastoffer, opveies dog
den ringere Liimværdi ved den betydelige Tid- og Material-
besparelse.
De Raastoffer, der erholdes fra Natmænd, maae, ligesom de
andre ikke fra Hvidgarverierne modtagne Affald, kalkes, for at
opnaae storre Holdbarhed og en bedre Sonderlæggelse. Dette
skeer i Gruber, hvori Liimgodset kommes, under Tilsætning af
Kalkmælk. Liimgodset bliver liggende deri fra | - 2 Maaneder, i
hvilken Tid Kalkmælken eller den saakaldte Kalkluud stere Gange
maa fornyes. Herved befries Raamaterialet fra alle vedhængende
Fedtdele, ved den indtrædende Sæbedannelse med Mtskalken, og
det vedhængende Kjod og Blod losnes. Affaldene fra Garverierne
maae underkastes en Prove, de fluile endogsaa gjæres, for ikke, i
Tillid til, at Stofferne allerede ere kalkede, at lide Skade derved,
at de ikke ere tilstrækkelig imprægnerede med Kalkmælk. Proven
foretages paa den Maade, at man udbloder en Deel af Garveri-
affaldene nogle Timer i frifft Band; fee de derefter rigtig rene og
friste ud, ere de gode og behove ikke en gjentagen Udblødning i
Kalk; fee de derimod blaaagtige ud, og ere ganste blode, da inde-
holde de for lidt Kalk, eller have allerede taget Skade, og maae
da nogle Dage kommes i frist tildannet, tynd Kalkfuppe, hvor-
efter de atter tørres.
Alt Liimgods stal udvastes, efteråt det er optaget af Kalk-
luden. Det steer bedst i rindende Vand. Bastningen kan gjores
fimplere derved, at Liimgodfet fyldes i Pilekurve, disfe sættes
under Band, saa at det stryger derover, og at der omrores oftere
deri med Stokke. Er dette fortsat i flere Dage, udtages det af-
vastede Liimgods, og udbredes i det Fri, hvorved den tilbage-
blevne Kalk forvandles til kulfuur Kalk, det udtorres derpaa
fuldstændigt i Torrerummet og opbevares derefter. Det findes
forovrigt ogfaa imellem, at man lader Liimgodset, til det senere
stal anvendes, blive liggende i noget svagere Kalkmælk, af om-
trent 1 Procent Kalkgehalt.
Saa almindelig, som Kalkningen af Liimgodset end er, saa maa
dog en Anvendelse af en tynd Mtsluud anbefales istedetfor Kalk-
mælk, fordi Kalken, uagtet den omhyggeligste Udvastning, dog
aldrig kan fjernes aldeles. Wtsluden tilberedes, ligesom i