Selverhverv

-^ '*MKnMiMMI 384 Panamin. nyt Vaskemiddel. Af Sæbebarken Quillaya saponaria, der finder ikke ubetydelig Anvendelse som Vaskemiddel, tilbereder Ch. Roziére i Paris en Extrakt, som han efter det i Frankrig brugelige Navn paa Quillaya “bois de Paname” kalder Panamin. Sæbebarken dertil bliver udblodet i 24 Timer i koldt Vand, knuses derpaa mellem Valtser nred Tænder, den deigagtige Masse ophedes til Kogning ved Hjælp af Damp, filtreres og udpresses. For at indvinde alle oploselige Dele, kan denne Operation endnu gjen- tages een eller to Gange. De affiltrerede Vædsker blandes og af- dampes ved Damp til Sirupeonsistents. Den fugtige Extrakt blandes inderligt med lige Dele Salte, der udskiller Vandet, uden selv at blive flydende, fortrinsviis Soda, eller, hvis dette Stof kan stade, med vandfri, svovlsuur Natron. Den saaledes dannede Masse bliver formet, ligesom ved Toiletsæber, og Stykkerne, der holde sig godt paa tørre Steder, men sonderlægges paa fugtige, indvikles i Tinfolio. Den concentrerede, flydende Extrakt holder sig iovrigt længe uforandret, naar der tilsættes noget Alkohol. Oxegallefaebe til Vask af fine Silketoier, Torklaeder vg Baand. (Ester Aimé Fichemat.) 1 Pd. Cocosnodolie varmes i en Kobberkjedel til 30 Grader Reaumur, og tilsættes under stærk Omroring ^ Pd. kaustisk Sodaluud af 30 Grader BeaumS. I en anden Kjedel varmes I Pd. hvid, venetiansk Terpentin, det heldes til Sæben i Kobber- kjedlen, denne dækkes godt og staaer, svagt opvarmet, i 4 Timer, hvorpaa Massen ophedes, til den flyder klar, og da Heldes der 1 Pd. Oxegalle deri og omrores. God, fuldkommen tørret Kjærnesæbe pulveriseres, og deraf rores saa meget i Massen i Kjedlen, til den bliver fast, og kun giver lidt efter for Trykket af en Finger. Til ovennævnte Portion Oxegalle bruges omtrent 1—2 Pd. Kjærnesæbe. Efter Afkjolingen stæres Sæben ud, og formes i Stykker. Denne Sæbe stader selv ikke de zarteste Farver paa Silketoi.