Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
387
De enkelte Liimplader maae strax, naar de ere fkaarne, an-
bringes paa Torrerammerne, hvorved det maa iagttages, at de
enkelte Stykker ikke komme i Berøring med hinanden, de maae
trykkes noget sammen, forend de lægges derpaa, og der maa und-
gaaes, at urene Stykker kommer til Tørring; enkelte vedhængende
Satsdele fjernes forsigtigt med en ffarp Kniv, dyppet i Vand, og
alle Affald kastes i Kogekjedlen.
Limens Tsrring.
De lned Liim belagte Tørrerammer opstilles paa Tørrepladsen
i det Fri paa Lægter, der ere fastsømmede paa ganske lave Pæle;
ved varnit Veir maa imidlertid Solen ikke skinne paa Limen, ved
koldt Veir niaa den først blødgjøre den, navnlig naar den skal
tørres klæbrende. Men saasnart Limen klæbrer paa Tørrepladsen,
maa den dækkes for Solens Indvirkning, da den ellers let vil
blive flydende og dryppe gjennem Maskerne. Denne Fare er
navnlig stor paa de første Dage, og om Limen end ikke bliver
aldeles flydende, saa hænger den sig dog faa fast ved Seglgarns-
nettet, at den kun kan løsnes derfra med stor Ulejlighed. Man
maa derfor de første Dage søge at træffe det Dikblik, hvor Limen
klæbrer, og da firar sætte den anderledes.
Bliver Limen tørret i Tørreskuret, saa maae Rammerne
ligeledes stilles i Solen, til Limen klæbrer, og da atter bringe
den under Tag, men naar Solen ikke skinner, og det kan forud-
sees, at der flere Dage vil indtræde kjøligt Veir, maa man
lade Limen blive mindre consistent, hvorved den bliver tilbøjeligere
til at klæbre.
Medens Tørringen af Limen om Sommeren udfordrer den
største Forsigtighed, kan den om Foraar og Efteraar allerede taale
mere Sol, og paa Grund af Blødgjoringen og Klæbringen er det
endog nødvendig, at den da udsættes længere for Solen.
Fra denne „klæbrende Tørring" udstiller man en anden
Fremgangsmaade at tørre Limen paa. Det bestaaer deri, at man
vender de enkelte Liimstykker, faafnart de erc tørrede, og trækker
Hvert enkelt Stykke den næste Dag i den ene Ende, ved Hjælp
af en Paknaal, paa Seglgarn. Bundterne, der kunne gjøres støre
efter Behag, ophænges da tit Tørring. Ved denne Paatrækning paa
Seglgarn maa det iagttages, at det ikke skeer faalænge, Limen
endnu er for blød, men heller ikke senere, naar den allerede er
mere indtørret, da Naalen saa ikke gaaer igjennem den. Trækningen
paa Seglgarn er egentlig ikke nødvendig, kun har det den Fordeel,
at Limen senere beqvemmere kan pakkes, og at Rammerne hurtigere
(25^