Selverhverv

483 med Chausseestov, Hammerstag, Steenkulsaffe, Træaste og deslige, men dette er netop daarlige Stoffer, der ikke opfylde Hensigten. Den anbefalede Træaste er aldeles ubrugelig, fordi den med Fedtet i Tjæren danner en oploselig Sæbe, der bortvaskes ved efterfolgende Regn. Sjelden og kun flygtig anbefales Kalk, og dette er netop et godt Stof, hvorpaa Opmærksomheden maa Hen- ledes. Brændt Kalk, kogt med Tjæren, indgaaer en chemist For- bindelse med den sidste og danner en Kalksæbe, der Hverken sonderlægges af Solen, eller er oploselig i kogende Vand eller Damp. Denne saaledes dannede Kalksæbe, der stal stryges saa Heed som mulig paa Taget, giver et godt bestyttende Dække, der ikke let ødelægges, en formelig Glands, Hvorved Pappet modtager en forhoict Kraft, og naar dette Overtræk gjentages Hvert andet Aar, saa vedligeholdes Pappene meget længe, hvoriniod de uden en saadan Behandling snart blive møre og gaae itu. Kalken maa helst være frist brændt, og benyttes i et Forhold af 15 Pd. paa 100 Pd. Tjære; men det er ikke nødvendigt, at Holde sig nøie til dette Forhold. For at faae Kalken til Pulver, overbruses den med lidt Vand, og naar den henfalder i Støv, sigtes den langsomt i den kogende Tjære, for at denne ikke stal koge over, idet Masfen omrores godt, hvorpaa den paa sædvanlig Maade med en Tjærekost føres paa Taget. Det tilraades, at Den, der Har Interesse for Sagen, bor prøve Tjære med og uden Kalk, og ester nogle saa Ugers Forløb, vil man overbevises om den store Forstjel, der viser sig ved begge Anstrøg. Afseet fra den større Holdbarhed, er et Tag, behandlet paa denne Maade, meget mere ildfast, fordi Kalksæben er uforbrændelig, og idet tillige de nævnte Materialier forsinker Forbrændingen. Men da Operationen ved Ophedningen af en Blanding af Tjære og Kalk, naar disse to Stoffer indeholde endeel Vand, let kan blive ildfarlig ved at koge over, og der oglaa udvikles meget starpe Dunster, saa an- befales det, at blande en god Steenkulstjære, der er saa fri som mulig for Vand, i et Trækar uden Opvarmning og under uaf- brudt Omrøring med saa meget Kalkmeel, at der opstaaer en kold Blanding, som kan egne sig til at paaføres med Pensel eller Børste. Hertil udfordres der omtrent | Deel Kalk af Tjærens Masse, alt eftersom denne er mere eller mindre tykflydende. Lædstningen af Kalken steer sikrest paa den Maade, at den kommes i en stor Sigte eller Kurv, der omtrent i 15 Secunder holdes i Vand, og overlades til sig selv, naar den er optaget. Hertil maa der ikke anvendes nogen feed eller hvid Kalk, men helst vælges mager, mørk Kalk, da hiin bidrager særdeles meget til, at Anstrøget bliver sprødt. I Mangel af den sidste Kalkfort til- <31')