ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
519 fjernes. Til Dannelsen af den nævnte Masse benyttes der derfor rigtigt fiint, Hvidt Skrivpapiir; Trykpapiir egner sig mindre godt dertil. Efter omhyggeligt Udvalg iturives Arkene enten med Hænderne eller ved en mekanisk Indretning, og Stykkerne over- Heldes med kogende Vand. Vandet bliver staaende derover i 12 Timer, Hvorpaa det afheldes. Papiret er da tilstrækkeligt udblsdet, for at blive revet i en stor Rivestaal til en Deig. Den revne Papiirdeig fortyndes efter Rivningen i portionsviis med en stor Mængde reent Vand, saa at den danner en tynd, mælkeagtig Vædste, der heldes paa en Sigte med meget sine Aabninger. Ved Omdrejning af et Par Vinger, der ere anbragte i Sigten, med- deles Vædsken en bølgende Bevægelse, hvorved den fineste Papur- masse gaaer igjennem Sigtens Aabninger, medens de grovere Dele blive tilbage og paany maae rives. Den saaledes gjennem Sigten lobende Papiirmælk falder paa udspændte Klæder, Hvor Vandet drypper fra den fine Papiirmasse. Esterat Vandet fuld- stændigt er lobet af, lldtrykkes Massen lidt i Klædet, dog maa det ikke skee med for stærkt Dryk, for at Papurtrævlerne ikke flulle klumpes sammen, da det senere ikke let lader sig fordele igjen. Denne let udtrykkede Papiirmasse er nu færdig til Formning. Da' navnlig ved meget stærkt Lys, enkelte Steder ofte viste vise en for stor Gjennemsigtighed, saa dæmpes denne derved , at Papiirmassen tilsættes nogle Stofler i Pulverforru. Hertil egne sig bedst forfljellige Nedslag, der udvaskes godt, blandes med Papiirmassen i meget udrort Vand og presses nied Massen gjennem Sigten. De meest passende Nedstag as denne Art ere Leerjordshydrat, kulsnur og svovlsnur Kalk, og kulsuurt og svove- suurt Blyilte. Man kan ogsaa samtidig med Tildannelsen at Massen farve ben til Fremstilling af farvede Billeder. Farvningen kan saavcl udfores med virkelige Farver eller med Saftgront, dog maa der kun anvendes saadanne Farver, der ingen Forandring lide ved Indflydelse af den atmosphærifle Luft eller Sollyset. 3) Formn ingen. Formningen as Papiirmassen skeer enten, som sagt, i Gipsforme eller i galvanoplastifl dannede Kobberforme. Denne Formning er imidlertid forbunden med Vanfleligheder, der forst overvindes efter megen Ulejlighed og mange sorgjæves Forsøg. Papiirmassens Indtrængning i de fine Tegninger af Formen bliver navnlig forhindret ved Luften, der bliver siddende i Fordybningerne, og som ikke kan undvige for Massen, der sætter sig fast derover. Denne Luftens Undvigelse af Fornlens Fordybninger kan imidlertid lettes paa følgende simple Maade: Efterat den nødvendige Portion Papiirmasse er kommet i Formen og regelmæssig fordeelt over den, tages en Pensel med