Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
519
fjernes. Til Dannelsen af den nævnte Masse benyttes der derfor
rigtigt fiint, Hvidt Skrivpapiir; Trykpapiir egner sig mindre godt
dertil. Efter omhyggeligt Udvalg iturives Arkene enten med
Hænderne eller ved en mekanisk Indretning, og Stykkerne over-
Heldes med kogende Vand. Vandet bliver staaende derover i 12
Timer, Hvorpaa det afheldes. Papiret er da tilstrækkeligt udblsdet,
for at blive revet i en stor Rivestaal til en Deig. Den revne
Papiirdeig fortyndes efter Rivningen i portionsviis med en stor
Mængde reent Vand, saa at den danner en tynd, mælkeagtig
Vædste, der heldes paa en Sigte med meget sine Aabninger. Ved
Omdrejning af et Par Vinger, der ere anbragte i Sigten, med-
deles Vædsken en bølgende Bevægelse, hvorved den fineste Papur-
masse gaaer igjennem Sigtens Aabninger, medens de grovere
Dele blive tilbage og paany maae rives. Den saaledes gjennem
Sigten lobende Papiirmælk falder paa udspændte Klæder, Hvor
Vandet drypper fra den fine Papiirmasse. Esterat Vandet fuld-
stændigt er lobet af, lldtrykkes Massen lidt i Klædet, dog maa
det ikke skee med for stærkt Dryk, for at Papurtrævlerne ikke
flulle klumpes sammen, da det senere ikke let lader sig fordele
igjen. Denne let udtrykkede Papiirmasse er nu færdig til
Formning.
Da' navnlig ved meget stærkt Lys, enkelte Steder ofte viste
vise en for stor Gjennemsigtighed, saa dæmpes denne derved , at
Papiirmassen tilsættes nogle Stofler i Pulverforru. Hertil egne
sig bedst forfljellige Nedslag, der udvaskes godt, blandes med
Papiirmassen i meget udrort Vand og presses nied Massen
gjennem Sigten. De meest passende Nedstag as denne Art ere
Leerjordshydrat, kulsnur og svovlsnur Kalk, og kulsuurt og svove-
suurt Blyilte. Man kan ogsaa samtidig med Tildannelsen at
Massen farve ben til Fremstilling af farvede Billeder. Farvningen
kan saavcl udfores med virkelige Farver eller med Saftgront, dog
maa der kun anvendes saadanne Farver, der ingen Forandring
lide ved Indflydelse af den atmosphærifle Luft eller Sollyset.
3) Formn ingen. Formningen as Papiirmassen skeer
enten, som sagt, i Gipsforme eller i galvanoplastifl dannede
Kobberforme. Denne Formning er imidlertid forbunden med
Vanfleligheder, der forst overvindes efter megen Ulejlighed og
mange sorgjæves Forsøg. Papiirmassens Indtrængning i de fine
Tegninger af Formen bliver navnlig forhindret ved Luften, der
bliver siddende i Fordybningerne, og som ikke kan undvige for
Massen, der sætter sig fast derover. Denne Luftens Undvigelse
af Fornlens Fordybninger kan imidlertid lettes paa følgende simple
Maade: Efterat den nødvendige Portion Papiirmasse er kommet
i Formen og regelmæssig fordeelt over den, tages en Pensel med