Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
572
Ny Fabrikation af emaitterede Jerngryder.
Hovedvanskeligheden, der stal overvindes ved at emaillere
Jern, ligger i den Omstændighed, at alle Metaller, og altsaa og-
saa Stobejern, udvider sig meget stærkere ved Temperaturforandringer,
end glasagtige Legemer, saa at Glasuren let springer af ved en
Teniperaturvexel. Denne Nlempe imødegaaes derved, at Jernet
gives to Overtræk, hvoraf det ene, Grundmassen, ikke bliver aldeles
flydende ved Paafmeltningen, men beholder en deigagtig Consistents
og nogen Porøsitet, saa at den til en vis Grad kan give efter ved
Jernets Ndvidelfe; den anden, Dæksniassen, kommer til fuldkommen
Smeltning og meddeler Emaillen den nodvendige glatte Overflade.
Grund- og Dæksniasfen tilberedes hver for sig paa følgende
Maade:
a) Grundmassen. Hertil maa først dannes en Glas-
masse ved Sammensmeltning af Qvartsmeel med Borax og Feld-
spat; det første indvindes af Flintestene eller almindelig Qvarts,
eller ogsaa af Sand, idet det bringes til at gløde i en Glødeovn,
og kastes derpaa i koldt Vand, for at gjore det stjørt, og derefter
male det paa en Glasurmølle til fineste Pulver. Det samme steer
ved Feldspaten; Boraren anvendes i sædvanlig krystaliseret Tilstand.
Smeltningen foretages i en stor hessist Digle, der er forsynet
nied et Hul i Bunden, for at Massen kan flyde ud.
Denne Digle staaer paa et gjennemboret Underlag, der igjen
er anbragt paa en Opstander, som gaaer igjennem Risten. Den
forneden aabne Opstander danner Halsen paa en Skillevæg, som
deler Astehullet i to Dele. I den øverste Deel, altsaa over Skille-
vægen, samler Asten sig, medens der i den underste Deel er en
Beholder, som kan optage den afdryppende Ovartsmasse. Ovnen
er fiirkantet og bygget af ildfaste Steen, men har paa den forreste
Side en stor Aabning for at komme til Diglen, der under
Smeltningen maa være lukket med en med Leer udfodret Jern-
plade. Hullet i Diglen stal være udstrøget med lidt Qvartsrueel,
for at Massen kan komme til fuldstændig Flus og danne en
eensformig Blanding, førend den flyder ud. Naar det Hele ved
langsoill stigende Hede, er smeltet efter omtrent 1| Times Forløb,
aabnes Digleaabningen franeden med et spidst Jern, for at Indholdet
kan flyde ud i en Beholder med koldt Vand, hvorved det forberedes
til at uiales, og derefter lukkes Aabningen igjen og da begynder
en ny Smeltning.
Den faaledes erholdte Glasmasse tørres, knuses foreløbig ved
Hjælp af en Staniper og niales fiin paa Glasurmøllen med den
nedenfor angivne Tilsætning.