Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
595
krystalliseret Lag paa Hele Overfladen. Figuren torres derpaa
aldeles, poleres fiin med flint Glaspapiir, og Polituren fuldendes
med flint Linned, der fugtes svagt med reent Vand.
I den nyere Tid gives Gipsfigurer et meget smukt og blodt
Udseende, ved at utætte dem med Stearin eller Paraffin.
Gipsfiguren varmes i en Ovn til 70 Grader Reaumur og
dyppes enten nogle Minutter i den smeltede Stearin, eller, Hvis
det er meget store Figurer, overstryges de varme saalænge med
smeltet Stearin, til Gipsen ikke vil modtage mere deraf. De maa
da bagefter atter sættes et Oieblik i Ovnen, og efter Afkjolingen
poleres de med en meget blod Borste. Stearinen kan gives et svagt
rodligt Skjær ved en ubetydelig Portion Gummigut og Drage-
blod, der udtrækkes i lidt smeltet Stearin og omrores da fuld-
komment i Massen.
Bruges der Paraffin stal Figuren kun varmes til 50
Grader; den erholder en Yoiere Grad af Gjennemsigtigked ved
Paraffin.
Gipsfigurer, der ere udsatte for Vejrligets Indflydelse,
sikres derimod ved gjentagende at mætte dem i varm Tilstand
med en varm Blanding af 3 Dele Linoliefernis og 1 Deel Vor,
der stryges saa ofte paa, til Gipsen ikke vil indsuge mere, eller til
der ikke bliver mere deraf tilbage paa Overfladen. Ved mindre
Gipsstykker gjor Vor den samme Tjeneste. Paa denne Maade
bliver Gipsens Udseende ikke smukt, og der bliver det nodvendigt
at anvende en Broncering.
At broneere er at give en Gjenstand et saadant Overtræk, ai
den faaer Udseende af den Bronce, der bruges til Statuer, Klokker,
Kanoner etc., dog forstaaes derved ogfaa at give Overtrækket Ud-
seende af andre Metaller, idet der ofte onffes en bvid eller jern-
agtig eller guldlignende Bronce etc.
Ved den egentlige Broncering maa man dog adffille den
naturlige metalliske, brungule Broncefarve fra den saakaldte Antik-
gronne, hvilken sidste stal efterligne det spanflgrsnne Overtræk, som
gamle Metalvarer erholde med Tiden.
Patinabronce kaldes en Efterligning af et rodligt- eller
guulagtigtbrunt Kobberovertræk , som Kobberet erholder ved svag
Glodning.
For at frembringe den naturlige friffe Broncefarve betjener
man sig enten af de Broncepulvere, der kunne erholdes i Handelen,
der meest fabrikeres i Furth eller Nurnberg, eller af franske
Broncepulvere af fiin reven Bronce, eller af Kobberpulver alene,
eller af Mnsivguld. Til Hvid Broncering bruges Musivsolv, eller
(38*)