ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
595 krystalliseret Lag paa Hele Overfladen. Figuren torres derpaa aldeles, poleres fiin med flint Glaspapiir, og Polituren fuldendes med flint Linned, der fugtes svagt med reent Vand. I den nyere Tid gives Gipsfigurer et meget smukt og blodt Udseende, ved at utætte dem med Stearin eller Paraffin. Gipsfiguren varmes i en Ovn til 70 Grader Reaumur og dyppes enten nogle Minutter i den smeltede Stearin, eller, Hvis det er meget store Figurer, overstryges de varme saalænge med smeltet Stearin, til Gipsen ikke vil modtage mere deraf. De maa da bagefter atter sættes et Oieblik i Ovnen, og efter Afkjolingen poleres de med en meget blod Borste. Stearinen kan gives et svagt rodligt Skjær ved en ubetydelig Portion Gummigut og Drage- blod, der udtrækkes i lidt smeltet Stearin og omrores da fuld- komment i Massen. Bruges der Paraffin stal Figuren kun varmes til 50 Grader; den erholder en Yoiere Grad af Gjennemsigtigked ved Paraffin. Gipsfigurer, der ere udsatte for Vejrligets Indflydelse, sikres derimod ved gjentagende at mætte dem i varm Tilstand med en varm Blanding af 3 Dele Linoliefernis og 1 Deel Vor, der stryges saa ofte paa, til Gipsen ikke vil indsuge mere, eller til der ikke bliver mere deraf tilbage paa Overfladen. Ved mindre Gipsstykker gjor Vor den samme Tjeneste. Paa denne Maade bliver Gipsens Udseende ikke smukt, og der bliver det nodvendigt at anvende en Broncering. At broneere er at give en Gjenstand et saadant Overtræk, ai den faaer Udseende af den Bronce, der bruges til Statuer, Klokker, Kanoner etc., dog forstaaes derved ogfaa at give Overtrækket Ud- seende af andre Metaller, idet der ofte onffes en bvid eller jern- agtig eller guldlignende Bronce etc. Ved den egentlige Broncering maa man dog adffille den naturlige metalliske, brungule Broncefarve fra den saakaldte Antik- gronne, hvilken sidste stal efterligne det spanflgrsnne Overtræk, som gamle Metalvarer erholde med Tiden. Patinabronce kaldes en Efterligning af et rodligt- eller guulagtigtbrunt Kobberovertræk , som Kobberet erholder ved svag Glodning. For at frembringe den naturlige friffe Broncefarve betjener man sig enten af de Broncepulvere, der kunne erholdes i Handelen, der meest fabrikeres i Furth eller Nurnberg, eller af franske Broncepulvere af fiin reven Bronce, eller af Kobberpulver alene, eller af Mnsivguld. Til Hvid Broncering bruges Musivsolv, eller (38*)