Selverhverv

eller Bomuld; denne Fremgangsmaade er ikke alene ureenlig men Heller ikke sparsommelig, og det især ved det ægte Guldpulver, som man helst maa 'benytte, idet dette saavel med Hensyn til Varighed som Skjonhed langt overgaaer alle andre Broncepulvere, og ikke egentlig er dyrere. Den bedste Maade at paaføre Pulveret paa er, at mau overtrækker Fingeren med et Stykke Dyreskind, dypper denne sagte i Pulveret, afstryger de lost hængende Dele paa et Stykke finit glat Læder, som er limet paa et lille Brædt, og derpaa stryges det endnu heftende Pulver paa de Steder hvor det skal anbringes. Deu Mængde deraf, font skal paafores, kan da bestenimes med Nøjagtighed. Ved at bruge Pensel og Bomuld, falder der altid Guldstov paa de Steder, Hvor der intet flal være, og derved fordærves Arbejdet. For ved Broncering af Gipsafstøbninger at frembringe deu Virkning, som findes ved Slid paa virkelige Metalgjenstande, skal Broncepulveret egentlig kun fores paa de ophoiede Steder af Gipsgjenstanden. Nogle Sager fordre imidlertid mere Metal- dækning end andre; faaledes fordrer til Ex. en Medaillon, der ofte bliver taget i Hænderne, og derved er udfat for stærkere Slid, et tykkere Paalæg. Dette maa naturligviis overlades til Arbejderens Indsigt. Ihvorvel alle Bronceringer i Grunden bor bækkes med en Fernis, saa taber dog Stykket altid meget i Glands derved, og en saadan er ved ægte Guldpulver ikke blot unødvendig, men vil endog skade. Den efterfølgende af d’Arcet og Thénard angivne Antik- bronce for Statuer, Vaser, Basreliefs etc. af Gips er varigere og sikrer bedre end deir sædvanlige Broncering med Oliefarve. Linolie og ætfende Sodalund koges nemlig først til en Sæbe, der tilsættes Kogsaltopløsning, og Kogningen fortsættes, til Luden er meget concentreret, og Sæben svømmer smaakornet derpaa; det Hele heldes derpaa paa et udspændt Linnedklæde, Hvor Sæben stal afdryppe, derefter udpresses, opløses i kogende destil- leret Vand og sies gjennem Lærred. Derefter opløses 4 Dele Kobbervitriol og 1 Deel Jernvitrivl i destilleret- eller Regnvand, det filtreres gjenneni Linned, og en Deel deraf ophedes i en reen Kobberkjedel til Kogning, og den Heldes af den ovenstaaende Sæbeopløsning, indtil det dannende Nedslag ophører. Det fnug- agtige grønne Nedslag skilles fra Vædsken, overheldes med en ny Vitriolopløsning, ophedes igjen til Kogning under Omrøring og afvaskes faaledes i Vitrioloplosningen. Efter nogen Tids Forlob