ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
602 fii Luftpompe befrier Massen for den overflødige Væbske. For nu at kunne støbe og forme denne Masse, tilsættes der endnu en Oplosning af Copal eller Gummilak. Der erholdes saaledes eu elphenbeenagtig Masse, der hurtig stivner i Formen, bliver ligesaa Haard som den oprindelige Substants, er aldeles uopløselig og besidder fremfor Alt den samme Clastieitet, som det ægte, naturlige Elphenbeen. Til Støbningen anvendes især Forme af Svovl. Det ydre Udseende ligner aldeles det ægte Elphenbeen, og tynde Plader deraf ere ligeledes transperente. Dette Stof, der saaledes har alle Egenflaber af naturligt Elphenbeen, besidder endnu den Fordeel, at det kan stobes, saa at man derved kan mangfoldiggjort plaftiste Arbeider, hvortil der kun tidligere benyttedes Gips, og de blive derved betydelig stærkere. En anden Masse, der ligeledes ligner Elphenbeen, tilberedes paa følgende Maade: 16 Lod bleget Schellak, 6 Lod Bly- eller Zinkhvidt og 10 Lod malet Been eller Elphenbeen pulveriseres samlet og presses mellem Metalvaltser, der ere ophedede til 88— 110 Grader Reaumur. Det danner da en blod, eensformig Masse, der let kan formes efter Onste, og uaar det er bleven Haardt, giver det et Materiale, der aldeles ligner Elphenbeen. Ny Masse til Äfstobninger af Medailler, Lamper etc. Det Bedste, der kjendes, til Afstøbninger af Medailler, Camser, kostbare Vareliefs etc., der skulle have en fuldkommen Hvidhed, er brændt Talk, der er tilberedt paa samme Maade som Gips. For at brænde den, maa den spaltes i Blade paa 2—3 Liniers Tykkelse og lægges da i en Bagerovn en kort Tid, esterat Brødet er udtaget af den. Talken er, som bekjendt, et Mineral af hvid i det Grønlige og Graa overgaaende Farve, der forekommer i tykke bladagtige Masser i Bjergene i Sveits, Saltzborg og Tyrol. Den er gjennemsigtig, næsten gjennemffinnende, viser paa Spaltfladerne en perlemoderagtig Glands og er fedtet at føle paa. Dens fornemste Bestanddele ere Talkjord (Magnesia) og Kiseljord. Tidligere kom den meest i Handelen over Venedig, hvorfor den endnu oste benævnes som: venetiansk Talk. Hvad Formene til Afstøbningen angaae, saa egne Staniol- forme sig bedst dertil. De kunne vel kun benyttes et Par Gange, men de ere lette at tildanne og levere meget smukke Aftryk. For at tildanne Formene, stæres der runde Skiver af rigtig giindsende Staniol, de gjores noget større, end Medaillen, den fremstaaende Kant bøies om, og Medaillen med den overtrukne Flade lægges