Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
602
fii Luftpompe befrier Massen for den overflødige Væbske. For nu
at kunne støbe og forme denne Masse, tilsættes der endnu en
Oplosning af Copal eller Gummilak. Der erholdes saaledes eu
elphenbeenagtig Masse, der hurtig stivner i Formen, bliver ligesaa
Haard som den oprindelige Substants, er aldeles uopløselig og
besidder fremfor Alt den samme Clastieitet, som det ægte, naturlige
Elphenbeen. Til Støbningen anvendes især Forme af Svovl.
Det ydre Udseende ligner aldeles det ægte Elphenbeen, og tynde
Plader deraf ere ligeledes transperente. Dette Stof, der saaledes
har alle Egenflaber af naturligt Elphenbeen, besidder endnu den
Fordeel, at det kan stobes, saa at man derved kan mangfoldiggjort
plaftiste Arbeider, hvortil der kun tidligere benyttedes Gips, og de
blive derved betydelig stærkere.
En anden Masse, der ligeledes ligner Elphenbeen, tilberedes
paa følgende Maade: 16 Lod bleget Schellak, 6 Lod Bly- eller
Zinkhvidt og 10 Lod malet Been eller Elphenbeen pulveriseres
samlet og presses mellem Metalvaltser, der ere ophedede til
88— 110 Grader Reaumur. Det danner da en blod, eensformig
Masse, der let kan formes efter Onste, og uaar det er bleven
Haardt, giver det et Materiale, der aldeles ligner Elphenbeen.
Ny Masse til Äfstobninger af Medailler, Lamper etc.
Det Bedste, der kjendes, til Afstøbninger af Medailler,
Camser, kostbare Vareliefs etc., der skulle have en fuldkommen
Hvidhed, er brændt Talk, der er tilberedt paa samme Maade
som Gips. For at brænde den, maa den spaltes i Blade paa
2—3 Liniers Tykkelse og lægges da i en Bagerovn en kort Tid,
esterat Brødet er udtaget af den.
Talken er, som bekjendt, et Mineral af hvid i det Grønlige
og Graa overgaaende Farve, der forekommer i tykke bladagtige
Masser i Bjergene i Sveits, Saltzborg og Tyrol. Den er
gjennemsigtig, næsten gjennemffinnende, viser paa Spaltfladerne en
perlemoderagtig Glands og er fedtet at føle paa. Dens fornemste
Bestanddele ere Talkjord (Magnesia) og Kiseljord. Tidligere kom
den meest i Handelen over Venedig, hvorfor den endnu oste
benævnes som: venetiansk Talk.
Hvad Formene til Afstøbningen angaae, saa egne Staniol-
forme sig bedst dertil. De kunne vel kun benyttes et Par Gange,
men de ere lette at tildanne og levere meget smukke Aftryk. For
at tildanne Formene, stæres der runde Skiver af rigtig giindsende
Staniol, de gjores noget større, end Medaillen, den fremstaaende
Kant bøies om, og Medaillen med den overtrukne Flade lægges