ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
605 andre Dele, tilsættes nogle Draaber Nellikeolie, og dobbelt saa mange Draaber Pebermynteolie, og kommes i en simpel Form, Hvor Massen efter Stivning stæres i passende Stykker. Tandpulver, der anbefales. 3 Pd. slemmet Kridt, 1 Pd. Borar, 1 Pd. stodt Hvidt Sukker, 1 Pd. Violrod, 4 Lod fiint stodt Kardemommekjærner, 10 Draaber Citronolie og 20 Draaber Pebermynteolie. Vil man Have det rodt, borttages 1 Pd. Kridt, og istedet derfor tilsættes 1 Pd. rod Lak (Farve). Det rives allerfinest i en Porcellain- morter og konimes i Mfler. Smukt, rodt Tandpulver. Det smukkeste, rode Tandpulver erholdes, naar Cochenille rives længe med stemmet Kridt i en Porrellainmorter under Tilsætning af lidt Vand, Hvorpaa det tilsættes fiin pulveriseret Viinsteen og noget Violrod, idet det endnu fugtes med noget Vand og torres. Ester Torringen rives Massen igjen og tilfsies noget Mandelolie. Den fede Olie forhoier Farven usædvanlig stærk, og deri ligger Hemmeligheden ved det saa meget roste Dresdener Tand- pulver. Fabrikation af lakerede Kurvevarer. Farvningen og Lakeringen af de af de fineste Pileqviste flettede Kurve udfores, idet Træet enten beites og forsynes med en farvet Lak, hvilket er den solidere Maade, eller idet det beitses, gummeres og tilsidst lakeres, hvorved man flipper billigere. Sagerne gives sædvanlig Broncefarve eller snarere broncelignende Farver: naar der ikke beitses forud hertil, saa flinner Træets naturlige Farvetone igjennenr. Til Beitserne vælges klare, vand- holdige Oplosninger, meeft af Træsorter, til ' Ex.: Blaatræ, Rodtræ, Guultræ og Sandeltræ. En Oplosning af Catechu giver en smuk Brun, der med Gummigut kan nuanceres i det Guulagtige, og med Fernambuk-Afkogning i det Rodlige. De persifle Bær, Saffran og Cochenille tjene til Farvning af' Lakken. Efterat de flettede Sager ere beitsede og torrede, overtrækkes de med Pergamentliim, for at lukke Porerne i Træet, da Lakken ellers indsuges deraf. Pergamentliim maa foretrækkes for alle