Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
623
Pauseringen af Guldet. Dette er den vansteligste
Operation og fordrer nogen Ovelse, men naar den efterstaaende
Anviisning folges, kan det let udfores, naar Arbejdet foretages med
Forsigtighed og Opmærksomhed.
Der lægges Hver Gang et eneste Blad Guld af Bogen paa
Forgylderpuden, dette steer ved at fore Forgylderkniven under
Bladet og lægge det paa et passende Sted af Puden og Her
stære det i de afpassede Stykker. Naar man sagte aander paa
Midten af Bladet, vil det ligge glat paa Puden, Hvor det kan
stæres efter Behag, idet Snittet af Kniven sættes lodret derpaa
og der udfores en sagte og saugende Bevægelse med den.
Det forgyldende Træ anbringer man i vandret Stilling foran sig,
og med en langhaaret Pensel, der dyppes i Vand, overstryges saa
meget af Træet, som det vedkommende Guldstykke kan dække.
Det maa bemærkes her, at Mange blande lidt Brændeviin i
Bandet. Guldet tages derpaa fra Puden med den omtalte Pensel
af Egernhaar eller med et Kortblad, idet Penflen eller Kortbladet
forst fores over Panden eller Kinden, hvorved den fugtes lidt,
saa at Guldet hæfter derved, og det fores faaledes hen paa det
vedkommende Sted, og idet ber aandes svagt paa Guldet, Hestes
det forst paa Stedet, hvilket sidste, som sagt, sorud maa være
fugtet stærkt. Guldet inaa ligesom fvomme derpaa, thi ellers
saaer det gjerne Ridser. Paa denne Maade tages altid fmaa
Stykker sor ad Gangen og man maa aldrig forsøge at bedække
for meget paa eengang, indtil man af Erfaring veed, at man er
istand til, at behandle Guldet med tilstrækkelig Behændighed.
Kommer der under Arbeidet Ridser eller aabne Pletter frent,
maa de strax dækkes med passende Guldstykker. Naar Guldet ikke
synes at ligge fast nok, tages en Pensel aldeles fyldt med
Vand og stryges tæt hen til Kanten af Guldet med den, saa at
Vandet kommer under Guldet, hvilket vil afhjælpe Feilen.
Poleringen af Guldet. Naar Arbeidet eller Rammen
er belagt med Guld, sættes det hen til Tørring; efter 8—10
Timers Forlob kan det poleres, men det vil afhænge af Værelsets
Varme eller af Luftens Tilstand, og Erfaringen vil kun give den
rigtige Maalestok for Tiden, naar Poleringen kan udfores.
Naar Forgyldningen har opnaaet den tilbørlige Grad as
Tørring, glattes først de Flader, der skulle være glindsende,
med en blød Peufel, og derpaa gnides de med et Stykke blødt,
aldeles tørt Skind. Der poleres faaledes kun Smaastykker af
1—2 Tommers Længde ad Gangen, og der maa aldrig trykkes
for stærkt, men Skindet flal bevæges sagte og raskt paa den
forgyldte Flade, til det overalt har faaet en regelmæssig Glands.