Selverhverv

647 end 12 Sk. Ved større Balloner tiltager Forbruget af Gas vel betydeligt, men dog ikke i en saadan Grad, at Udgiften stal undgaaes, naar det tillige erindres, at denne Fyldningsmaade er aldeles uden Fare. Er det i Nærheden af en Bygning, Ballonen stal opstige, kan man strue Brænderen paa en Portlygte af, sætte et Guttapercharor paa, føre den anden Ende af Roret ind i Ballonen og aabne Hanen paa Lygten; naar Ballonen er fyldt, saa at den er spændt, tilbindes den forneden og er da færdig til Stigning. Skal Ballonen gaae fra en Plads længere borte, er det nødvendigt at lægge en Gasledning til Stedet og sætte et opstaaende Rør paa. ad Nr. 3. Fyldning med Brint. Til Udvikling af Brint til Luftballoner maa man være forsynet med særegne Apparater. Man tager til Ex. 7 tætte Halvtønder, forsynede med Bunde forneden og foroven og Spundset aldeles faststaaet; i hver af Tønderne bores der i den ene Bund 3 Huller med et Centrumbor paa 2 Tommer, et ved hver Side og et i Midten; de stilles Alle i en Række tæt ved Siden af hinanden; fra den midterste Halvtønde gaaer der to Blikrør, der netop passe i Side- hullerne, og som ere forsynede med retvinklede Knæ fra denne Tønde ned i Sidetønderne Nr. 1 paa hver Side; Knæene ere to Tommer fra Enden forsynede med et Bryst, der flutter til Tøndebunden og naar de ere pressede ned i Hullerne, maae Sprækkerne endnu tættes med et tykt Lag Blaaleer. Fra disse Sidetonder Nr. 1 gaaer der atter lignende Forbindelsesror tit Sidetønderne Nr. 2, og de nedsættes og tættes paa samme Maade, og Sidetønderne Nr. 2 forbindes med Sidetonderne Nr. 3 paa lignende Maade. Naar man ikke vil have mere end de udvendige 6 Tønder i Brug, nedflaaes i de yderste Huller paa Sidetønderne Nr. 3 en eonisk Træprop, der er omviklet med Blaar eller oppillet Tougværk og dyppet i smeltet Talg, fast t disse Huller. De Rør der forbinde Sidetonderne Nr. 1 med den midterste Tønde eller Akjøling stønden skulle paa det Knæ, der gaaer ned i denne Tønde, være af en saadan Længde, at de uaae ned til Bunden paa 4 Tommer nær. Afkjølingstønden fyldes gjennem det midterste Hul med Pøtasteluud f fuld. Denne Luud har den Virkning paa den udviklende Luft, der kommer til at strømme derigjennem, at den derved bliver renere og lettere. Naar denne Fylding er steet gjennem en stor Tragt, hvis Tud omtrent er saa stor som Hullet, sættes et tykt Blikrør med Bryst i Hullet og Sprækkerne tættes ogsaa her med Blaaleer. Nu ere de 6 Sidetønder tilberedte til Fyldning. I hver af Tønderne heldes der først 36 Pd. Vand gjennem Tragten, derpaa 36 Pd. Svovl-