Selverhverv

667 men ogsaa deels, og del sædvanligt, af Grantræ og andet Harpix- Holdigt Træ ligesom ogsaa af Harpixen selv. Materialet forbrændes i en 2 Fod stor Munding af en 8—40, ja selv 50 Fod lang Ovn; ved den yderste Ende deraf ansættes den til det bedste Tusch anvendte fineste Kjonrog. Dens Fiinhed afhænger af Langsomheden ved Forbrændingsprocessen. Den fineste Kjonrog giver Svinefedt, og derefter Olie og andet Fedt. Tuschets Godhed er dog ogsaa i hoi Grad afhængig af den Omhyggelighed, Hvormed Kjonrogen sigtes gjennem en Silkepung eller Sigte. Bed Tilberedning af dette Tusch tilsættes Boffelliim, der stal være af en ganste egen Godhed, med Vand, det ophedes i en Iernstaal og blandes med den fornodne Mængde Kjonrog. Nnder Tilsætning af en lille Portion Olie æltes Deigen omhyggelig med Hænderne og holdes paa en Temperatur af circa 40 Grader Reaumur, til den er fuldkommen eensartet og fim. Den udstobes derpaa til flade, et til to Pd. svære Kager og overlades nogle Dage til sig selv for at „modnes". Den modnede Deig erholder derefter den for Tusch brugelige Form; Formeren opvarmer derved et Stykke Deig ved Hjælp af et Kulbækken, ælter det stærkt med Hænderne, helder det i Formen, sætter denne under en lang Loftestang, paa hvis anden Ende han sidder, og presser Tuschet i kort Tid meget stærkt ved sin egen Vægt, ldet han imedens allerede fylder den anden Form. De anvendte Forme ere af Træ ligesom Stemplerne, der indeholde Bogstaver etc., som presses i Tuschet. Den livlige Glands meddeles Tuschet med Borstning ved Hjælp af en stiv Borste, der er mættet med Trævox, hvilket desuden steer i den Hensigt, at Haanden ikke stal smudses deraf, naar Tuschet fugtes. Den characterististe Lugt, som de fine Tuschsorter bæve, opnaaes ved Tilblanding af ni lille Portion Kampher eller Mostus til den endnu varme Deig; de almindelige Sorter have ingen egen Lugt. De brogede Bogstaver og Decorationer males med fine Haarpenfler, hvorved' Guld, Solv og' de andre Farver udrores med Vand, som tilsættes lidt Gelatine. Paa samme Maade fremstilles det japanesiste Tusch, dog er det langtfra saa udmærket som det chinesiste, og det har sin Grund i den 'uendelige Omhyggelighed, som Chineserne anvende paa Kjonrogens Tilberedning, ihvorvel den japanesiste Liim aldeles kan maale sig med den ckinestste. lEster Professor Dr. Bo tt ger).