Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
oplosning) og de bearbejdes deri i 15 Minutter. Naar Farven
er fremtraadt ester Onske, optages Tojet, udskylles godt i reent
Vand, afvrides og stryges. Paa denne Maade kunne gamle Silke-
baand opfarves særdeles smukt og med fuldkommen varig
Farve.
Den moderne Farve „Bordeaux" paa
Persienne, Astracan og Kastor.
Denne Farve, der er meget yndet i Paris paa Tsier med
sort Rending, fremstilles paa folgende Maade: Toiet koges fsrst
med chromsuur Kali, Viinsteen og noget Svovlsyre og til 10 Pd.
Uld regnes { Pd. chromsuur Kali, 6 Lod Viinsteen og 2 Lod
Svovlsyre. Det trækkes derpaa gjennem reent Vand og udfarves
i en reen Kjedel. Til Tsi, der indeholder omtrent 10 Pd. Uld,
udkoges 1 Pd. Rodtræ og 1 Pd. Fisettræ forst i Kjedlen, det
afkjoles noget med koldt Vand, og Toiet behandles derpaa deri i
1 Time, idet Farven bringes til Kogning; det optages derpaa,
Farvevædsten tilsættes | Pd. Viinsteen, 2} Pd. Orseille og noget
Fuchsin, der udkoges, tilsættes noget koldt Vand, Toiet kommes
deri, bearbeides 1 Time deri, idet det koges, Hvorpaa det optages,
udskylles og appreteres. Det farvede Toi erholder derved den
forlangte Nuance.
At farve Fjer med den bekjendte Farve
„Bismarck."
For at give Fjer Bismarck-Farven koges { Pd. Alun og
i Pd. Curcuma i den fornødne Portion Vand, 2 Pd. Fjer
lægges deri, esterat Farven er afkjolet, og blive en Nat over i
Vædsten. Den næste Morgen afffylles Fjerene i reent Vand,
hvorpaa de farves i et hedt Bad af Fisettræafkogning, idet man ved
Tilsætning af Blaa- og Rodtræ Har nuanceret Farven ester Behag.
Efteråt den ønskede Nuance er opnaaet, udskylles de, trækkes igjenuem
koldt Vand, hvori noget Stivelse er udrørt, tørres Hurtigt ved
Varmen og udpilles.