ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
675 Pyropapiir med farvet Ild. Almindeligt ulimet, saakaldet Plantepapiir shvidt Filtreer- papiir) dyppes i to Minutter i en Blanding af lige Maaldele concenireret Svovlsyre og concentreret Salpetersyre, Hvorpaa det optages, afstylles forsigtigt i flere Gange fornyet reent, koldt Vand, dyppes i en Blanding af 1 Deel Salmiakspiritus i 16 Dele Vand og udskylles derpaa atter i reent Vand, der ffal være destilleret. Vil man have rødt Pyropapiir, trækkes Papiret gjennem en Oplosning af 1 Deel falpeteriuur Strontian i 10 Dele destilleret Vand. Onstes gront Pyropapiir flal Oplosningen bestaae af 1 Deel salpetersuur Baryt i 8 Dele destilleret Vand, og stal der tilberedes guult Pyropapiir bestaaer Op- losningen af 1 Deel salpetersuur Natron i 16 Dele destilleret Vand. Papiret ophænges derpaa i et opvarmet Værelse og torres aldeles. Det gule Pyropapiir maa opbevares i en stor Glas- flaske med viid Hals øg Glasprop, da det ellers tiltrækker Fugtighed af Luften. Vil man have Papiret med pragtfulde rode og gronne Farver anvendes der deels chlorsuur Strontian til Oplosningen i Vand for den rode, deels chlorsuur Baryt til den gronne Farve. Overchlorsuur Kali. Dette Stof er i den nyere Tid bleven indfort i Pyrotechniken istedetfor chlorsuur Kali, for at undgaae den Fare, der er for Selvantændelse, naar der er Svovlblomme i Satserne. Ved Anvendelsen af dette Stof er der desuden den store Fordeel, at Satserne kun kunne detonere ved meget stærke Slag, og at deres Glands og Lysstyrke ved Forbrændingen forstærkes i hoi Grad paa Grund af dets store Iltindhold. Det er rigtigst for en Fyrværker at bestille dette Stof ved en chemist Fabrik, men vil man felv tilberede det, steer det paa folgende Maade: En Hessist Smeltedigle, faa tætporet som mulig, fyldes med chlorsuur Kali, Diglen forsynes med to Hanke af stærk Staaltraad og sættes over svag Ild paa en lukket Comfur. Ilden forstærkes lidt efter lidt, til Saltet smelter, og uafbrudt udvikler Blærer af Ilt. Efter 1 | — 2 Timers Forlob bliver Massen tykflydende, næsten deigagtig, og der afsætter sig lidt efter lidt porcellainagtige Skorper paa Overfladen. Naar dette er indtraadt, tages Diglen af Ilden og afkjoles (4 3*)