Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
721
Saasnart Skindene komme op af Kalkluden, udskylles og
udvaskes de i reent Vand, bvorpaa de lægges i reent Vand, og
esterhaanden skilles de ved Haarene paa Skrabebokken, see Nr. 2
ved Hvidgarvningen, og kastes i et Kar, som er halvt fyldt med
Vand, Haarene eller Ulden renses ved Udvastning fra Kalken og
torres. Denne Fremgangsmaade bruges ved de eetaarige Gedestind.
Tykkere Skind, der ere over 1 Aar, behandles som ved Hvid-
garvning. Kjodet afstrabes paa Kjodsiden, de kommes i Kalkluden,
stilles ved Haarene og lægges bagefter 3—4 Dage i Kalkluden.
Lammeskindene behandles som ved Nr. 3 ved Hvidgarvningen.
Skindene blive nu, ligesom tidligere meddelt, tilrettede,
udstryges paa Kjodsiden paa Skrabetræet, hvorpaa de atter kommes
i Vand, da de ikke taale at være længe over Vand. 500 Skind
ad Ganges stampes nu med en Stodkolle og valkes i et Kar.
Efter { Times Forlob heldes en Spand Vand paa dem, de trædes igjen
i 20 Minutter, overholdes atter med eu Spand Vand og valkes
igjen i 20 Minutter. De kastes derpaa i et andet Kar med
reent Vand, hvori de efter Aarstiden blive liggende i 2—3 Dage.
Denne Valken kan ogsaa udfores ved et Vastehjul, som bruges af
Saffianfabrikanterne.
Skindene stryges nu paa Skrabetræet ved Hjælp af en stump
Strygekniv paa Narvsiden, kastes i reent Vand, valkes paa den
angivne Maade, udblodes noget og valkes igjen. De stryges der-
paa paa Kjodsiden paa Skrabetræet, hvorved man maa betjene sig
af et noget starpere Jern. De valkes derpaa to Gange efter
hinanden, idet de udblodes mellem Hver Gang. De udstryges
derefter endnu en Gang paa Narvsiden, men mindre kraftigt end
første Gang, og kastes atter i fristt Vand. Her blive de kun en
kort Tid, hvorpaa de for fjerde Gang udstryges paa Narvsiden,
valkes to Gange efter hinanden, udstryges endnu en Gang paa
Kjodsiden og kastes i Vand. De kommes derpaa uopholdeligt i
Klidbeitsen. Lammeskind, der overhovedet ere tyndere i Huden, end
ligesaa gamle Gedestind, blive ikke saa ofte og kortere Tid ud-
blødte, udstrogne og i det Hele bearbejdede. Har Skindene
modtaget den tilstrækkelige Behandling, flulle de, naar de loftes i
deu ene Ende af Vandet, sammenfolde sig som aldeles smidigt Toi.
Klidet til Beitsen tages friskt og saa reent og siint som
muligt; det udblødes Aftenen forud i koldt Vand, og de paa
Vandet svømmende Ureenligheder fjernes. Til 1000 Skind bruges
16 Pd. Klid. Skindene kommes i Beitsen, bevæges omkring
deri i 10 Minutter, og blive da staaende, hvorved det maa iagt-
tages, at Beitsens Temperatur ikke synker under 10 Grader
Reaumur. Om Viuteren maa der derfor tilsættes noget varmt
/46)