Selverhverv

733 Arbeidet udfores saaledes: Paa det udstrammede Toi ordnes til Ex. forst nogle smukt sammenstillede Blade af Bregner, bolende ud til Siderne, dog saaledes, at de ikke ligge for meget over hinanden, men enkeltviis; naar disse ere smagfuldt nedlagte, faststikkes forst Bladstilkene paa mange Steder med Knappenaale, der blot trykkes igjennem ned i den underliggende Pude og derefter alle'Bladspidserne. Der maa ikke spares paa Knappenaale, thi jo fastere Bladene komme til at stutte til Toiet, jo smukkere bliver Arbeidet. Naar de forst ned- lagte Blade ere hæftede fuldkomment til Toiet, kommes der noget Tusch med Penslen paa Borsten, Staaltraadsfletningen holdes noget over Toiet, og Borsten med Tuschet fores frem og tilbage paa Fletningen, hvorved der dannes en uendelig Mængde fine Stænk paa Toiet overalt, Hvor det ikke er dækket med Blade. Naar man Har faaet fit lys, jævn Grund over' det Hele, ophores med Stænkningen, og naar det paastænkede Tusch' er aldeles torret, lægges et nyt Lag Blade ovenpaa de allerede Liggende, og Hvor en eller anden af de staaende Knappenaale generer, kan den godt optages, idet der holdes paa Bladet, og naar deir strax nedsættes i det overliggende Blad. Naar denne anden Ordning er færdig og ligger glat, tætstuttende til Toiet, overstænkes Hele Fladen igjen, men dog saaledes, at den bliver morkere eller mere overstænket mod Midten og holdes lysere mod Kanterne. Saaledes kan gives et tredie og et fjerde Lag af Blade, og naar Stænkningen over det sidste er aldeles tor, optages Knappenaalene, og Bladene fjernes. Paa enkelte Steder, Hvor Bladene ikke Have sluttet noiagtig til Toiet, og Hvor Kanterue derfor ikke ere skarpe, kan man esterhjælpe med en fiin Tegnepensel. Vil man gjore Arbeidet fuldendt smukt, kan man efter de naturlige Blade tegne Aarer i dem, og forstaaer man at tegne og male, kunne nogle af Bladene schatteres, hvorved de konime til at see ophoiede ud. Naar Arbeidet er færdigt, tilklippes det i den Form, der onstes, det fodres med Silketøj eller uldent Toi, ved Lampebakker lægges der en tilpasset Papflade ind under Stykket, mellem dette og Foderet, det kantes med smagfulde Fryndser, og paa den Maade kan der udfores de ineest tiltalende Damcarbeider, der sec ud som Mesterstykker, men som ere lette at fremstille. Man kan ogsaa udfore Stænkningen med forskjellige stærke Anilinfarver i forskjellige Couleurer, men det sorte Tusch vil altid Have Forrangen hertil, og der er Ingen, der begynder paa disse Arbeider, der vil komme til at fortryde det, da de ikke noksom kunne anbefales. Det tilraades, at Enhver forst prover Stænkningen