ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
740 Svovleadmium til guul Farve paa Toiletfaeber Af alle Midler som anvendes for at give Toiletsceber en livlig, smuk, guul Farve, Har Svovlcadmium (Cadmiumguult) viist sig i Praxis som det bedste. Sollyset og Tiden indvirker ikke paa Udseendet af de dermed farvede Toiletserber, ;og der behoves kun en meget lille Tilsætning af Cadmiumguult til Sæben, for at farve den smuk guul. Det anvendes paa folgende Maade: Cadmiumguult rives omhyggeligt med noget Olie saa flint som muligt og tilsættes Sæbemassen under vedvarende Omrøring. Farven er ikke opløst i Sæben, men kun flint fordeelt. Den chemiste Fabrik -af E. Schering i Berlin (Chausseestraste Nr. 21) har i dens nyeste Meddelelser gjort opmærksom paa Anvendelsen af Cadmiumguult, og leverer to Sorter deraf, en citronguut og en orangeguul. Olie af Oldenborrer. Man har opfundet følgende simple Maade for at indvinde en meget brugbar Olie af Oldenborrer: En stor Leerpotte fyldes med Oldenborrer, der dækkes med lidt Halm og et Staaltraads- gitter, der indelukker Dyrene. Denne Potte sættes omvendt over Beholdere, Hvorpaa der antændes en Ild af Riis og Træspaaner omkring Potten. Den i de friste Oldenborrer værende Olie flyder i den nedenstaaende Beholder, og der erholdes megen mere Olie heraf end af nogetsomhelst Oliefrø. Olien selv kan anvendes Vaa lamme Maade som Tran. Opfindelsen kan vel være nyttig og brugbar, men er unægtelig barbarist. Den faakaldte chemisk torre Rensning for at fjerne Smuds af Kladder. (Efter Dr. M. Reimann i Berlin). I Aaret 1866 begyndte først den chemist tørre Rensning af Klæder, den udbredte sig snart til alle større Steder og benyttes for nærværende Tid næsten overalt af alle Firmaer der arbeide i Farveriet. Arbeidet ved den tørre Rensning bestaaer kun i at fjerne al Smuds fra Klæder ved Hjælp af Benzin, Terpentinolie, Petroleumæther og andre Vædster, der ere istand til at opløse Fedt. De fleste Smudspletter bestaae af Fedt eller Harpir, der er overtrukket med Stov eller en farvet Materie. Fjernes Fedtet