Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
nævnte Brug, har, i Forbindelse med det smukke Udseende, som
et saadant Skind yder, da det kan farves i enhver Uldfarve, for-
anlediget, at den Slags Tæpper nu i Udlandet begynde at indtage
en fremragende Rolle i Handelen. De Vanskeligheder, som Farv-
ningen af et saadant Skind med Ulden paa, har frembudt, ere nu
overvundne, og Arbeidet derved kan udfores paa folgende Maade:
Skindene vaskes i rindende Vand, skrabes paa Kjødfiden, Fødder
og Hovedstykke afskæres, de udspændes i Rammer, Kjødsiden over-
stryges med en Garveoplosning af 1 Pd. Sumach og 3 Pd.
Vand, for at blive garvet paa sædvanlig Maade; derefter behandles
Uldfideu med en stærk, alkalisk Sæbe og udvaskes; Kjødsiden be-
handles endnu en Gang med Garveafkogningen og derefter farves
det endnu vaadt. For at forhindre, at Skindet ikke skal blive
krøllet, og for at opnaae, at Farven skal blive eensformig fordeelt,
maa det førend Farvningen udspændes paa et tilstrækkeligt stort
Brædt, der paa Undersiden er forsynet med Tverlister, for at det
ikke skal slaae sig. Ved Skindets Udspænding maa det iagttages,
at det Hele, der lægges med Kjødsiden paa Brædtet, stutter saa
fast og regelret dertil som muligt. I denne Hensigt fugtes Brædtet,
det med Garveafkogningen behandlede Skind lægges derpaa nied
Kjødsiden, og faststranlmes med smaa Som. Brædtet er desuden
forsynet i de fire Hjørner med Ostener, hvori der er anbragt fire,
lige lange, tynde Kjæder, som i Midtpunktet forenes i en Ring,
hvori der er fastgjort en længere Kjæde, som gaaer over en Valse,
for at kunne hæve og sænke Brædtet aldeles vandret. Uldhaarene
hænge saaledes nedefter, naar Skindet er udspændt paa Brædtets
Underside.
Farvningen selv udføres i flade, 12 Tommer dybe Kobber-
pander, der ere større end Brædtet, fortinnede og forfynede nled
en dobbelt Bund, for at kunne ophedes ved Damp. En faadan
fyldes med Vand, tilsat et Farveafkog efter Farvens Beskaffenhed,
men det skal være temmeligt concentreret, for at undgaae Skindets
for lange Ophold i Badet, Hvorpaa det ophedes til Kogniilg ved
Damp. Over Panden er der anbragt den nævnte Valse, Brædtet
hænges derunder, og ved Hjælp af den enkelte Kjæde, kan det
hæves og sænkes. Det sænkes indtil Overfladen af Farvevædsken
og eet Dieblik ned i Farven, hvorved Skindet felv faaer et Farve-
skjær, men det hæves strax noget, for kun at farve Ulden, hvilket
skeer meget let. Farvevædsken skal holdes kogende under Arbeidet,
men den maa ikke boble, kun perle, og det fordampende Vand
maa vedvarende erstattes, for at det rigtige Forhold bliver tilstede.
Det er ofte nødvendigt, at give mere end eet Bad. Efter at
Farven er fremstaaet, bliver Skindet afskyllet og tørret, efterat det
førend Tørringen er tilklippet med en Sax.