Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

138 Tredie Afdeling. Bøining. (Flexion). ALMINDELIGE BETRAGTNINGER OVER LEGEMERS MOD- STAND MOD KRÆFTER, SOM STRÆBE AT BØIE DEM PERPENDIKULÆR PAA DERES LÆNGDE. § 113. Begreber om den Maade, hvorpaa Legemerne forholde sig, naar de underkastes en Böining paatværs.— Naar et Legeme, som er oplagt horizontalt paa to Under- lag, bøier sig under Indflydelsen af en Vægt, der er an- bragt i Midten og virker vertikalt, bliver dets underste Flade konvex og dets øverste konkav. Det er af Vigtig- hed ved 1 orsøg at lære at kjende, hvorledes Molekulerne eller de af dem dannede Længdefibrer forholde sig i disse to Hader: at udfinde, om de forneden strække sig, og om de foroven komprimere sig, saaledes at der mellem disse modsatte Virkninger, idet de aftage fra det Ydre til det Indre, skulde befinde sig et Lag, hvis Fibrer hver- ken blive forlængrede eller forkortede, men forblive af uforanderlig Længde. Galilei har i et Forsøg til en Theorie om Legemers Modstand mod Bøining antaget, at alle Fibrer forlæng- rede sig, at regne fra dem, sotn befinde sig i den konkave Flade. Denne Hypothese blev ogsaa indrømmet af Ma- riotte og Leibnitz, Alene Erfaring kan være afgjørendc i deslige Materier. Duhamel du Monceaux gjorde Forsøg, som ere indtagne