Om Rensning Af Kloakvand

102 Axel Riis. skal tjene til Gødning eller Føde for de tilstedeværende lavere Planter og dyriske Organismer, som saa atter tjener til Næring for de i Dammene udsatte Fisk. Hvad F i 11 e r a f 1 ø b e t iøvrigt angaar, da viser det ikke den ved Kontaktfiltre omtalte Opalfarve, det indeholder næsten al den tilførte Sæbe og skummer derfor lettere. Det er niere luft- (ilt-) holdigt og indeholder mere Salpetersyre. Plante- næringsstofferne Kali og Fosforsyre indeholdes i uformind- sket Mængde. For Filterafløb i det hele taget gælder, at de i b a k t e- riologisk Henseende ikke er saa meget forbedrede sam- menlignet med det raa Kloakvand, at man tør regne dermed. Paakræves derfor i sjældne Tilfælde et i praktisk Forstand kimfrit Afløb, maa Vandel gøres til Genstand for endnu en Efterbehandling, som kan bestaa i en Desinfektion, hvorom senere, eller en Behandling paa kunstige Sandfiltre (Inr Vand pr. m3 Sand), drevne som biologiske Filtre. Tillader de lokale Forhold det, kan der ogsaa være Tale om Over- risling eller intermitterende Infiltration. Der gives ved Filtre en ikke hidtil omtalt Ulæmpe, nem- lig Fluer (navnlig Psychoda), som udklækkes i Overfladen af Filtret, desto bedre jo grovere Filtermaterialet er. Ulæm- pen bliver derfor størst ved Nedrislingsfiltre, med mindre det øverste Lag i disse bestaar af fint Materiale. Som tidligere nævnt vil nutildags i de fleste Tilfælde Valgel mellem Kontakt- og Nedrislingsfiltre falde ud lil bor- del for disse sidste. Saafremt man vil og kun kan undgaa Pumpning ved at anvende Filtre med ringe Højde, kan de første dog vise sig hensigtsmæssige. Ligeledes kan der fore- komme Kloakvand af en saadan særlig Art (navnlig Fabriks- afløb), at der kun ved dobbelt Kontaktfilterbéhandling kan tilvejebringes et ikke forraadneligt Afløb. Iøvrigt kan For- delene ved Sammenligning mellem de to Arter af Filtre (med Imhoff) angives saaledes: