Om Rensning Af Kloakvand

106 Axel Riis. ret Skyld i den navnlig tidligere udbredte overdrevne An- skuelse om Slammens Opløsning i Septik-Tanken. Forhol- det oplyses ved et Eksempel. Antager man, at der af et Rens- ningsanlæg til Behandling af Kloakvand med et Indhold af 500 mg opstemmede Stoffer pr. 1 uddrages 60 pCt. eller 300 mg/1, bliver Slammængden med det for frisk Slam sædvan- lig gældende Vandindhold af 95 pCt. 1ÖÖÖ x 5 “ 61 pr- 111 Vand’ men er Vandholdigheden under Slammens Ophold i Rens- .ningsanlæget formindsket til 80 pCt., faas kun 300 100 = ],-> I pr. m:i Vand. 1GÖÖ 20 (Er Vandforbruget 100 l/Indiv./Døgn faas i første Tilfælde 0,6 I Slam pr. Individ pr. Døgn, i sidste Tilfælde 0,15 1). Vandholdigheden af frisk Slam er desto større, jo flere af de opslemmede Stoffer, der søges uddraget, idet det er de fineste og vanskeligst bundfældelige Stoffer, som er de mest vandtiltrækkende (jvf. Side 127, Aargangen 1913). Delle Forhold bevirker som nævnt, at Slammængden vokser stærkt med Rensningsanlægets Effektivitet. Riste og Gruskamre giver kun en forholdsvis ringe Slammængde. Slammen er forraadnelig, men let at behandle og transportere paa Grund af det ringe Vandindhold: 60 à 80 pCt. Bundfældningskamre giver, naar Slammen hol- des tilbage saa længe, at Koncentrationen i nogen Grad gør sig gældende — selv om det derved samtidig gaar ud over Vandets Friskhed — forraadnelig Slam med en Vanclholdig- hed af ca. 90 pCt. Regnes pr. Individ pr. Døgn bortfjemet 10 g Smudsstoffer, faas herefter en Slammængde af 0,1 1/In- div./Døgn. Ved kemisk Fældning faas Slam af lignende Art som ved den rene Bundfældning, men i langt større Mængde, gennemgaaende under ellers lige Forhold ca. 3 Gange saa