Om Rensning Af Kloakvand

8 Axel Riis. Ved at lægge Ledningerne med stærkest muligt Fald op- naas tillige, at Luften i Kloakerne holder sig nogenlunde frisk, og at Kloakvandet føres til Udløbet (Rensningsanlæget) i saa frisk en Tilstand som mulig, hvilket — som det senere skal nærmere omtales — i flere Tilfælde kan være af stor Betydning. Det vil af det meddelte fremgaa, at der ved Blandings- systemet til et eventuelt Rensningsanlæg under Regn altid vil ankomme en større Vandmængde end i tørt Vejr. Hvor stor en Vandmængde, der saaledes udover den normale kan behandles i Rensningsanlægene (medens Resten ledes uden om eller bort forinden ved Hjælp af Overfald), skal senere nærmere angives. Ogsaa i et separat System vil Nedbør og Drænvand som Regel bevirke en Forøgelse af Kloakvandmængden, for- skellig i de forskellige Tilfælde, men selvfølgelig i langt rin- gere Grad end ved et Blandingssystem; ofte regnes som Maksi- mum 2 Gange Vandmængden i tørt Vejr. Med Hensyn til Spildevandets Beskaffenhed da følger det af dets Oprindelse, at del maa indeholde dels o p s 1 e m- m e d e og dels opløste Stoffer, af hvilke sidste en, Del skyl- des de allerede i Vandværksvandet tilstedeværende og en an- den større Del Urinen fra det menneskelige Legeme og Sæbe, der efter Dunbars Mening saavel kvalitativt som kvanti- tativt spiller en stor Rolle, samt iøvrigt andre opløselige Stof- fer, som Vandet er kommet i Berøring med. Om Arten i mere almindelig Forstand af de i Kloakvandet indeholdte Sloffer giver iøvrigt Oprindelsen en Forestilling. Lader man, for noget nærmere at undersøge Kloakvandet, en Prøve deraf henstaa i et Glas, vil der efterhaanden afsætte sig et slimet smudsiggraat Bundfald, uden at dog den ovenoverstaaende Vædske selv efter 24 Timers Forløb i nævnevæi'dig Grad forandrer sit uklare graa Udseende. Først ved gentagne Fil- treringer gennem samme Filtrerpapir kan man opnaa at faa en klar Vædske. Hvad der — bestemt paa denne Maade —