Om Rensning Af Kloakvand

Om Rensning af Kloakvand. 21 Tilfælde, skal ikke i denne Artikel gøres til Genstand for Omtale.) Hvad der i store Træk bestemmer den Effek- tivitet, hvoraf Rensningsanlæget herefter skal være i Besiddelse, bliver følgende Forhold: 1. Kloakvandets Mængde og Beskaffenhed. 2. Recipientens Beskaffenhed: om det er en Aa, en Sø, Havet eller maaske det underjordiske Grundvand, og da atter — henholdsvis — Vandføring og den i Forvejen til- stedeværende Urenhedsgrad, Vandmængde, Strømningsfor- hold og Dyb'de m. m. , 3. Beboelsestætheden paa de Recipienten omgivende Arealer og det dermed i Forbindelse staa- ende Spørgsmaal om 4. Benyttelsen af Recipientens Vand: om det benyttes til Overrisling, Kreaturvanding eller maaske endog til Vandforsyning af beboede Steder. Det sidst berørte Forhold henleder Opmærksomheden paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Kloakvandet, naar Recipien- ten tjener til Vandforsyning — maaske af en helt anden Be- byggelse end den, der frembringer Spildevandet —, kan for- langes renset til den Grad, at alle Smittekim dræbes. Menin- gerne herom har været noget delte. Nu er man dog her i Europa vistnok overalt af den Anskuelse, at Kloakvandet, naar del ikke efter sin Udledning i et naturligt Vandløb er i Stand til at gaa i Forraadnelse og frembringe andre af de foran nævnte Ulemper, hører naturlig! hjemme der, og at det ikke kan forlanges, at Kloakvandet omdannes til Drikke- vand, idet Flodvandet ogsaa paa anden Maade kan inficeres, bl. a. gennem Overfaldsvandet under Regn, saaledes at der ved Desinficering af Tørtvejrsafløbet muligvis blot skabes en falsk og farlig Tryghed. Ved et Separatsystem bliver denne Pare mindre. I Amerika ser man dog noget ander- ledes paa Forholdet og er mere tilbøjelig til at desinficere. Endnu skal omtales Spørgsmaalet om, hvorvidt man ved