Om Rensning Af Kloakvand

26 Axel Riis. Tilfælde ogsaa for heldigst, om Vandet ikke, forinden det underkastes den i Punkt 2 formulerede Pi’oces, er gaaet i Forraadnelse, dette dog ogsaa, fordi Lugtulemper da lettere undgaas. Som flere Gange berørt i det foregaaende afhænger den Grad, hvortil Kloakvandet renses, af de ydre lokale Forhold, og det er derfor umuligt og vilde være ganske urimeligt at opstille Normer (en Standard), som det rensede Vand skulde opfylde, forinden Udledningen i et naturligt Vandløb. Der findes en jævn Overgang fra det Tilfælde, hvor en By uden Ulemper kan sende sit Kloakvand aldeles urenset ud i en stor Flod, til det Tilfælde, hvor Recipienten er saaledes be- skaffen, at det maa kræves af Afløbet, at det ikke mere kan gaa i stinkende Forraadnelse. Dertil kommer, at det er van- skeligt at give en besteirt Definition for saadanne Normer, idet man ikke kender nogen kemisk Metode, hvorved Ind- holdet af forraadnelige Stoffer kan bestemmes. Undertiden kan f. Eks. Analyserne give ret høje Værdier for Indholdet af org. Stof og Afløbet dog være tilfredsstillende. (Dunbar skal saaledes have konstateret et Tilfælde, hvor Afløbet til Trods for at det indeholdt 46 mg oi’g. Kvælstof pr. 1 — d. v. s. mere end der som Regel findes i raat Kloakvand — ikke kunde gaa i Forraadnelse.) Vil man derfor konstatere, hvorvidt et Rensningsanlæg bringer Vandet i en saadan Tilstand, at det ikke mere kan gaa i Forraadnelse, gøres det bedst ved simpelt hen at op- bevare en Prøve af Afløbet i en tilproppet Flaske ved Stue- temperatur i nogle Dage og iagttage, om Prøven kommer til at lugte Man kan ogsaa ryste en med Afløbsvandet halvt fyldt Flaske voldsomt i et Minut, alt Skum skal derefter for- svinde i Løbet af 3 Sekunder, eller man kan bringe nogle Guldfisk i et Akvarium, som fyldes med det rensede Kloak- vand, der fornyes daglig; dersom F'iskene kan leve i dette Vand, er det Tegn paa, at det er i Besiddelse af tilstrække- lig Ilt til Aandedi'ættet, men hvor der er Ilt til Stede i fri