Om Rensning Af Kloakvand

28 Axel Riis. lukket. Dette kan man som foran nævnt ikke slutte noget om ud fra de absolutte Værdier, hvorimod Erfaringen har vist, at en Reduktion paa 60—65 pCt. af saavel Glødnings- tab som Iltforbrug og org. Kvælstof- eller Kulstofmængde er ensbetydende med, at Kloakvandet er berøvet Evnen til at gaa i stinkende Forraadnelse. Ved Undersøgelsen over Indholdet af org. Kvælstof an- stilles ganske naturlig samtidig Bestemmelser vedr. Mængden af Ammoniak og Salpetersyre, idet det anses for gode Tegn, om Ammoniakmængden ved den Behandling Kloakvandel har gennemgaaet er bleven stærkt formindsket, medens del omvendte gælder Salpetersyremængden, der ved en aerob Proces repræsenterer Endeproduktet ved de organiske Stof- fers Forraadnelse, bortset fra de vanskeligt sønderdelelige men ogsaa forholdsvis uskadelige humøse Stoffer. Da det imidlertid er en Kendsgerning, at det ved Kloakvand — i Modsætning til, hvad Tilfældet er ved Gødningsvand egent- lig ikke er Ammoniak men Svovlbrinte, der kendetegner den stinkende Forraadnelse, har Dunbar deraf sluttet, al Mængden af organisk Svovl maatte have en vis Betyd- ning. Hans Undersøgelser i denne Retning har vist, at dette forholder sig rigtigt, og den saakaldte „Hamburger lest auf Fäulnisfälligkeit“, der gaar ud paa at konstatere, hvorvidt org. Svovl er til Stede, bliver herefter den eneste Undersøgelse, hvorved man gennem det absolutte Resultat kan bedømme, om Evnen til yderligere Forraadnelse er be- røvet Kloakvandet. Forsøg har nemlig vist, at organisk Svovl, naar Reduktionen i Glødningstab, Iltforbrug og Indhold af organisk Kvælstof (henholdsvis organisk Kulstof) laa over 60—65 pCt., og stinkende Forraadnelse derefter erfaringsmæs- sigt ikke kunde indtræde, heller ikke længer var til Stede, medens Reagensen derfor indtraadte, naar nævnte Reduk- tion var mindre end 60pCt. Det bemærkes, at de ovenfor nævnte Analyser, selv om de kun foretages med Afløbet fra Rensningsanlæget, kan gore