Om Rensning Af Kloakvand

52 Axel Riis. har været Genstand for, er af en saadan Art, at Filtrenes Ar- bejde lettes. Drejer det sig om aim. Husspildevand, menes dette ikke at være Tilfældet; tværtimod anses nu med Dun- bar de ved den anaerobe Proces i Tanken forandrede op- løste org. Stoffer vanskeligere at kunne absorberes af Filter- materialet og derefter vanskeligere at kunne sønderdeles videre, hvorved Filtrets Tilbøjelighed til at forstoppes forøges. Naar man tidligere har været af andre Anskuelser, hænger det vistnok sammen med den store Betydning, som man ved de biologiske Rensningsmetoder tillagde Salpetersyre- dannelsen, i Forbindelse med den Omstændighed, at man fejlagtig mente, at denne først kunde komme i Gang, efter at org. Kvælstof var overført til Ammoniak, men det har ved senere Undersøgelser vist sig, at der gives Bakterier, som kun nitrificerer org. Kvælstof og ikke Ammoniak. Dertil kommer saa, at man - som tidligere berørt — maaske nok saa meget bør rette sin Opmærksomhed paa Mineraliseringen af det org. Svovl, idet det er Svovlet og ikke Kvælstoffet i de org. Sloffer, som giver Anledning til de væsentlige Ulemper Stank m. in.) ved Dannelsen af Svovlbrinte, der ved Filter- behandlingen desuden virker skadelig derved, at en Del at Filtrets Energi medgaar til Uskadeliggørelse deraf; i særlig Grad kan dette gøre sig gældende ved høje Kontaktfiltre med finkornet Materiale, hvor Udluftningen er mindre god. Svovljærnet i Septik-Tank Afløbet er vanskeligt al tilbage- holde i Filtret og vanskeligere at ilte end org. Svovl. Org. Kulstof har ligeledes vist sig lettest at ilte udelukkende ad aerob Vej uden i Forvejen at have været Genstand for en anaerob Proces. Septik-Tanken maa efter foranstaaende siges at besidde følgende Ulemper: 1. Af løbets ilde Lugt. 2. Afløbets i Almindelighed vanskeligere Tilgængelighed for biologisk Filterbehandling end friskt Kloakvand.