Om Rensning Af Kloakvand

70 Axel Riis. vandel fra 900,000 Mennesker blot efter en Behandling i Gruskamre og Ristværker med 15 mm Aabning mellem Stæn- gerne, uden at dog Elbvandets Iltindhold synker under 40 pCt. af Mætningsmængden. Endvidere kan nævnes: Wies- baden og Köln ved Rhinen og Rotterdam ved Maas. For Londons Vedkommende er Floden bleven for lille; London leder mi kun afklaret (med Kemikalier behandlet) Vand til Themsen og opnaar derved, at Flodvandet holder sig iltet med indtil 30 pCt. af Mætningsmængden. Ved Udledning af Kloakvandet i en Sø gaar man Glip af de foran fremhævede betydningsfulde Egenskaber ved det rindende Vand. De opstemmede Stoffer vil til Dels bund- fældes og derefter vanskeligere kunne drage Nytte af den af Søvandet absorberede Ilt, saa at der lettere opstaar anaerobe Forraadnelsesprocesser. Er man henvist til at benytte en Sø som Recipient, vil det derfor i Reglen være af største Vigtig- hed at fjerne de opstemmede Stoffer i videst mulig Udstræk- ning. Ogsaa de opløste Stoffer opblandes vanskeligt med Søens Vand, idet selve Kloakvandet meget ofte — alene f. Eks. paa Grund af Temperaturforholdene — har Tilbøjelighed til at holde sig samlet; herom haves f. Eks. Erfaringer fra de store kanadiske Søer. Selv om Søen har Tilløb af naturligt Overfladevand i relativt betydelig Grad, faar Opspædnings- graden, der i dette Tilfælde kan udregnes paa samme Maade som ved rindende Vand, ikke saa stor Betydning som ved dette. Til Gengæld maa det være muligt at drage Nytte af den Iltabsorbtionsevne, Vandmassen paa Grund af sin store Overflade er i Besiddelse af, men en Forudsætning for denne Evnes Udnyttelse er selvfølgelig Kloakvandets Opblanding med Søens Vand. Kunstige Foranstaltninger til Opnaaelse heraf, skulde synes i nogen Grad gennemførlige. Kendte man Lovene for Vandets Absorbtion, maatte det blive et Regnestykke ud fra en tilladelig Reduktion af Iltholdigheden at bestemme Størrelsen af den Vandoverflade, som (Blanding forudsat) ved en vis Vanddybde (Vandmængde i Søen) var i