Om Rensning Af Kloakvand
Forfatter: Axel Riis
År: 1914
Serie: Særtryk Af Maanedsskrift For Sundhedspleje 1914
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 113
UDK: 628.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Axel Riis.
ken-, Vaske-, Bade- og Klosetafløb, hvilket sidste indeholder
de menneskelige Fækalier og Klosetpapir.
Kloakvand kan betegnes som det Vand, der finder
Vej til Kloakledningerne, og som derfor foruden af Spilde-
vand, saaledes som dette ovenfor blev defineret, bestaar af
Drænvand, som fra Jordlagene maatte finde Vej til Kloak-
ledningerne, samt af muligt tilstedeværende F a b r i k s a f-
løb og endvidere, forsaavidt Nedbøren, optages i de samme
Ledninger, til Tider af Regn eller Snesmeltningsvand.
Kloaker, indrettede til Optagelse heraf, er det almindelige her
i Landet. Systemet kan kaldes Blandingssyste ni et. Op-
tages derimod Nedbøren helt eller delvis i særskilte Lednin-
ger (aabne eller lukkede), har man et separat S y s t e m,
som under visse Omstændigheder, navnlig naar Spildevandet
skal underkastes en meget gennemgribende Rensning eller
pumpes, kan være fordelagtigt. Regnvandsledningerne i el
saadanl System fører dog langtfra altid blot nogenlunde rent
Vand. Det har tværtimod vist sig, at Afløbet fra stærkt be-
færdede Gader er meget tilsmudset og gaar fuldt saa let i
Forraadnelse som almindeligt Husspildevand. Idet Regnvan-
det fra et separat System som Regel ikke gøres til Genstand
for Rensning — i hvert Fald en meget lidt vidtgaaende —' vil
for stærkt trafikerede Bydele alene af den nysnævnte Grund
et Blandingssystem være at anbefale, medens et separat Sy-
stem — ogsaa af økonomiske Grunde — kan være paa sin
Plads i Smaabyer, hvor Regnvandet kan ledes — og navnlig
muligvis gennem lange Tider har været ledet — overfladisk
bort.
Hvad Kloakvandets Mængde angaar, vil det efter det
meddelte förstaas, at Mængden i tørt Vejr maa blive praktisk
talt lig Mængden af det gennem den centrale Vandforsyning
og private Forsyningsanlæg leverede Vand samt Drænvandet.
Hvor meget den private Vandforsyning (Fabrikker) og Dræn-
vandet betyder forholdsmæssigt, vil være meget forskelligt
efter de lokale Forhold. For København angaves saaledes
(1903) Kloakvandsmængden til 85,5 1 pr. Indiv. pr. Døgn, Vand-