Om Rensning Af Kloakvand
Forfatter: Axel Riis
År: 1914
Serie: Særtryk Af Maanedsskrift For Sundhedspleje 1914
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 113
UDK: 628.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Axel Riis.
et tyndt Lag at risle hen over Jorden fra en Tilløbsgrøft
(Rislerende) og vinkelret paa denne til en dermed parallel
Fanggrøft, der modtager Vandel for eventuelt at tjene som
Fordelingsgrøft for et lavere liggende Areal. AIL efter den
Maade, hvorpaa Terrainet tildannes, skelner man mellem
Hælda'nlæg (Halvtagsbede) og Ryganlæg (Heltagsbede), der
adskiller sig fra hinanden ved, at Vandet fra Rislerenderne
i første Tilfælde ledes bort til een Side, i andet Tilfælde til
begge Sider; det tilsvarende Forhold gør sig gældende ved
Fangrenderne. Ryganlæg egner sig for svagt skraanende Ter-
rain. Metoden er særlig paa sin Plads paa lavt liggende
Arealer, som ikke tillader Dræning. Den anvendes meget
almindelig i England; i Tyskland og Frankrig benyttes mere:
3. I nf i 11 r a t ion s m et o d e n („Beetbau“, „landfiltra-
tration“), hvor Afløbet foregaar gennem underjordiske Dræn-
ledninger (medmindre Jorden er saa gennemtrængelig, at
disse er unødvendige), medens Tilledningen sker gennem
smaa parallele Grøfter paa en saadan Maade, at Vandet fra
Siden og under den dyrkede Overflade trænger ind i de
1 à 2 m brede Bede for ved Passage gennem Jorden at
finde Vej til Drænene. Kun ved Dræning vil man som Re-
gel kunne sikre sig, at Vandet passerer Jordlagene tilstræk-
kelig hurtig og uden at skaffe sig Udløb paa urette Sted,
samt at der sikres den fornødne Tilgang af atmosfærisk
Luft til Jorden.
Størrelsen af det Areal, som kræves til Overrisling efter
en af de nysnævnte Metoder, afhænger af, i hvor høj Grad
de opstemmede Stoffer — navnlig ogsaa Fedtet - er bort-
fjernet, af den Maade, hvorpaa Arealerne i landøkonomisk
Henseende udnyttes, samt af Jordbundens Beskaffenhed;
Tørvejord og Lerjord er saaledes næsten ubrugelige. Hvil-
ken af de forannævnte Metoder, der bør anvendes, afhænger
ogsaa tildels af disse Forhold. Paa den fornødne Størrelse af
Arealerne er der iøvrigt i det foregaaende givet Eksempler.
Godi egnel Jordbund kan siges al være en saadan, som efter