Om Rensning Af Kloakvand

78 Axel Riis. et tyndt Lag at risle hen over Jorden fra en Tilløbsgrøft (Rislerende) og vinkelret paa denne til en dermed parallel Fanggrøft, der modtager Vandel for eventuelt at tjene som Fordelingsgrøft for et lavere liggende Areal. AIL efter den Maade, hvorpaa Terrainet tildannes, skelner man mellem Hælda'nlæg (Halvtagsbede) og Ryganlæg (Heltagsbede), der adskiller sig fra hinanden ved, at Vandet fra Rislerenderne i første Tilfælde ledes bort til een Side, i andet Tilfælde til begge Sider; det tilsvarende Forhold gør sig gældende ved Fangrenderne. Ryganlæg egner sig for svagt skraanende Ter- rain. Metoden er særlig paa sin Plads paa lavt liggende Arealer, som ikke tillader Dræning. Den anvendes meget almindelig i England; i Tyskland og Frankrig benyttes mere: 3. I nf i 11 r a t ion s m et o d e n („Beetbau“, „landfiltra- tration“), hvor Afløbet foregaar gennem underjordiske Dræn- ledninger (medmindre Jorden er saa gennemtrængelig, at disse er unødvendige), medens Tilledningen sker gennem smaa parallele Grøfter paa en saadan Maade, at Vandet fra Siden og under den dyrkede Overflade trænger ind i de 1 à 2 m brede Bede for ved Passage gennem Jorden at finde Vej til Drænene. Kun ved Dræning vil man som Re- gel kunne sikre sig, at Vandet passerer Jordlagene tilstræk- kelig hurtig og uden at skaffe sig Udløb paa urette Sted, samt at der sikres den fornødne Tilgang af atmosfærisk Luft til Jorden. Størrelsen af det Areal, som kræves til Overrisling efter en af de nysnævnte Metoder, afhænger af, i hvor høj Grad de opstemmede Stoffer — navnlig ogsaa Fedtet - er bort- fjernet, af den Maade, hvorpaa Arealerne i landøkonomisk Henseende udnyttes, samt af Jordbundens Beskaffenhed; Tørvejord og Lerjord er saaledes næsten ubrugelige. Hvil- ken af de forannævnte Metoder, der bør anvendes, afhænger ogsaa tildels af disse Forhold. Paa den fornødne Størrelse af Arealerne er der iøvrigt i det foregaaende givet Eksempler. Godi egnel Jordbund kan siges al være en saadan, som efter