Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

6 til at blomstre, naar man igjen kommer saa vidt, at den enkelte Gjenstand helt igjennem er præget af Kunsten. Men for at man kan naa saa vidt, maa der være Afsætning for den Slags Gjenstande; thi det er indlysende, at de maa forarbejdes med et bestemt For- maal for Øje, og at man ikke kan forlange, at Haand- værkere paa egen Risiko, uden at vide, om de kunne afsættes, skulle forarbejde kunstindustrielle Gjenstande af fremragende Godhed. Det Hovedspørgsmaal, som maa besvares, bliver altsaa: hvor kan man finde Afsæt- ning for fuldendt godt Arbejde, for Gjenstande af blivende Værd, som for vore Efterkommere kunne vidne om, hvad vor Tid formaaede at frembringe? og ti] Besvarelse heraf maa vi søge Oplysning om, hvor man i svundne Aarhundreder fandt den Afsætning, som vort Haandværk savner. Naar vi se bort fra den klassiske Oldtid, viser der sig næsten fra Aarhundrede til Aarhundrede en For- andring saavel i selve de kunstindustrielle Arbejder, som i den Maade, hvorpaa de ere fremkomne. I Middel- alderen er det den katholske Kirke, som stiller Kunsten de fremragende Opgaver i alle dens Grene. Den Periode, i hvilken Kirken selv lader kunstfærdige Munke udføre kirkelige Prydelser, er, ialtfald i Nordeuropa, kun kort. Allerede i det 13de Aarhundrede tager det borgerlige, selvstændige Haandværk fat, men indtil ind i det 16de Aarhundrede har det sin væsentligste Støtte i Bestillinger til kirkelige Øjemed. Vor Tid, der arbejder saa hurtig, er vant til at se ogsaa Kirker blive opførte i kort Tid efter en enkelt Bygmesters Udkast. Men i hele Middel- alderen vare Kirkerne et sandt Skatkammer for Haand- værk og Industri. Næppe en af den Tids store Kirke- bygninger er i Arkitekturen udført ensartet; før Hovedskibet var fuldendt, havde Smagen og Fordringerne forandret sig,’ saa at Sideskibene, det høje Kor, Taarnene,