Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

År: 1889

Forlag: Trykt hos Chr. Nielsen

Sted: Randers

Sider: 21

UDK: 745

Tale

holdt ved Randers tekniske Skoles Aarsfest

den 7de April 1889

af

Borgmester, Kammerjunker G. C. V. H. v. Stemann.

(Trykt som Manuskript.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
8 Naboer til at følge hans Exempel. Alene Gravmælerne i de større Kirker danne et helt Musæum af Aar- hundreders Billedhuggerkunst. Men ved Siden af disse store Monumenter har ogsaa Kunstindustrien rig Lej- lighed til at vise sig. Da Kapellerne ikke vare store nok til en monumental Udstyrelse, blev Altret udført saa meget kostbarere i Enkelthederne, Gulvet belagt med Fliser i broget Mønster og ved festlige. Lejligheder med tykke Tæpper; det nederste Stykke af Væggene skjultes af fint udskaaret Panel; paa Bedestolens Ud- førelse anvendtes megen Omsorg og paa Væggen anbragtes Gobelinstapeter. Udadtil lukkedes Kapellet ved et Gitterværk, snart var det Marmorpiller og Bronce- støbning fra Italien, snart nordisk Messingværk og Smedearbejde ; i Vinduerne findes kostelige Glasmalerier fremstillende Familiernes Vaaben og Skytspatroner. Hvert saadant Kapel er udstyret med Altertøj. Alt bærer Familiens Vaaben; undertiden ogsaa Giverens Navn, og hvert enkelt Stykke er gjennemført paa sin ejendommelige Maade. Man skyer ikke Udgifter, tvert- imod, man søger at forhøje dem ved at anvende ædelt Metal for at gjøre Gaven saa værdifuld som muligt. Til de egentlige Kirker kommer saa endnu Klostrene og Hospitalerne. Den fromme Tro at være sikkrere paa en salig Opstandelse, naar man blev begravet i et Kloster, hvis Gejstlige Aar efter Aar bad for Sjælefrelsen, førte til, at ansete Munkeklostre bleve ganske over- ordentlig rigt udstyrede. Karthäuserklosteret ved Pavia, det berømte Certosa, som tilhørte den tauseste af alle Munkeordener, er en af de ædleste Bygninger af italiensk Gothik, og tillige et helt Musæum af italiensk Renaissance, hvis Lige alle Europas Kunstsamlinger i Forening ikke formaa at fremstille. Men selv Sygehuse, som Nutiden betragter som Bygninger, hvis Formaal i allerstrengeste Forstand er et nyttigt, og ved hvilke man af praktiske