Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien
År: 1889
Forlag: Trykt hos Chr. Nielsen
Sted: Randers
Sider: 21
UDK: 745
Tale
holdt ved Randers tekniske Skoles Aarsfest
den 7de April 1889
af
Borgmester, Kammerjunker G. C. V. H. v. Stemann.
(Trykt som Manuskript.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Hensyn undgaar Zirater, Tapeter og Farver, selv
disse kun for Syge og Stakler bestemte Bygninger
bleve i Middelalderen og langt ind i det 16de Aarhun-
drede udstyrede paa den mest glimrende og kunstfærdige
Maade. Ogsaa her paavirkes man af Læren om de gode
Gjerninger, som ikke tror at have gjort tilstrækkeligt
ved blot at sørge for det Nødtørftigste. For Hittebørns-
huset Agli Innocenti i Florents, for Hospitalet Del
Ceppo i Pistoja liar della Robbia skabt sine skjønne
Værker; det i Aaret 1456 paabegyndte store Hospital
i Milano med sin med Terrakottaarbejde prydede, mageløs
pragtfulde Facade, er endnu den Dag idag af omfattende
Betydning for Bygningskunsten. Denne Sands for monu-
mentale Anlæg er bevaret hos Italienerne lige til tlen
nyeste Tid. I saa Henseende skal her kun lienpeges
paa deres Kirkegaardsbygninger. De gamle italienske
Kirkegaarde ere ødelagte paa enkelte Undtagelser nær,
som f. Ex. det berømte Campo santo i Pisa, fuldendt
1283; Kirkegaardene ved Genua, Bologna o. s. v. tilhøre
vort Aarhundrede, men ere anlagte store, ja, i Storslaaethed
lig Oldtidens prægtigste Arkadebygninger. Ogsaa vi
anvende Omhu for at smykke vore Afdødes Grave, men
hos os er Alt dog uden indre Sammenhæng, det ene
Stykke skæmæer det andet. Vore Ligkapeller ere i
Reglen indvendig hvidtede, kolde, tarvelige Bygninger,
ofte for smaa til at kunne rumme Følget, og kun ud-
styrede med de allernødvendigste og allertarveligste
Gjenstande. I Italien derimod anlægge selv Byer af
Mellemstørrelse deres Kirkegaarde i monumental Form;
hele Arealet er omsluttet af en Søjlehal, hvis strænge
Plan yder Monumenterne en sluttet Baggrund, saa at
endog store Forskjelligheder i Gravmælernes Opfattelse
og Udførelse ikke kunne skade Totalindtrykket; paa
enkelte Steder udvider Søjlehallen sig til kapelagtige
Rum; Tvergallerier og smaa Gaarde slutte sig dertil.